EU-domstol underkender milliardbøde fra Vestager

En bøde svarende til 7,4 milliarder kroner fra EU-Kommissionen er blevet underkendt ved en EU-domstol.
En EU-domstol har underkendt en bøde i milliardklassen mod den amerikanske mikrochip-producent Qualcomm fra EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. | Foto: Finn Frandsen
En EU-domstol har underkendt en bøde i milliardklassen mod den amerikanske mikrochip-producent Qualcomm fra EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. | Foto: Finn Frandsen
ritzau/Reuters

En EU-domstol har underkendt en bøde i milliardklassen mod den amerikanske mikrochip-producent Qualcomm fra EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Bøden blev givet i 2018. Her begrundede kommissionen bøden med, at Qualcomm fra 2011 til 2016 havde betalt Apple for kun at bruge Qualcomms mikrochips i sine iPhones og iPads.

Bøden lød dengang på 997 millioner euro. Skulle man veksle det til danske kroner i dag, ville beløbet lyde på 7,4 milliarder kroner.

Dommen blev afsagt af EU-retten, og den kan derfor ankes til EU-Domstolen. EU-retten annullerer i sin kendelse bøden fra EU-Kommissionen. Det begrundes med fejl i processen:

”Et antal af uregelmæssigheder i proceduren påvirkede Qualcomms ret til et forsvar og invaliderede Kommissionens analyse af Qualcomms handlinger,” lyder det i domstolens kendelse.

”Kommissionen gav ikke en analyse, der gjorde det muligt at støtte den konklusion, at den omtalte betaling rent faktisk reducerede Apples incitament til at skifte til en af Qualcomms konkurrenter for at få sine forsyninger af LTE-chipsæt til bestemte iPad-modeller, der skulle lanceres i 2014 og 2015.”

EU-Kommissionen har til nyhedsbureauet Reuters oplyst, at den vil studere dommen og overveje sine næste skridt.

Bøden mod Qualcomm er ikke den eneste bøde fra Margrethe Vestager, som skal for en domstol. Til september ventes en kendelse i sagen om Vestager og EU-Kommissionens bøde mod Google. Her lød bøden på 4,3 milliarder euro svarende til 32 milliarder kroner i dag. Bøden faldt for, fordi kommissionen mente, at Google havde brugt Androids styresystem til at presse rivaler.

Tidligere har EU-retten også underkendt en bøde fra EU-Kommissionen til Intel fra 2010. Her var bøden i samme størrelsesorden som den til Qualcomms.

EU-lande er enige om nye regler for at tøjle techgiganter

Frankrig giver Google og Facebook kæmpebøder for datafinte

Google taber sag ved EU-Domstolen og står til milliardbøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter