PolicyWatch

Ny EU-lovgivning sætter tommelskruer på techgiganter

EU-Parlamentet har stemt ja til Loven for Digitale Tjenester, DSA, som ventes at blive endeligt godkendt på ministermøde i september.

Christel Schaldemose. | Foto: EUROPEAN PARLIAMENT

EU-Parlamentet har tirsdag stemt ja til et regelsæt, der øger tech-selskabers ansvar for onlineindhold.

Det skal blandt andet øge børns sikkerhed online og kan også få betydning i sager som skyderiet i Field’s på Amager.

Den kommende lov kendt som Loven for Digitale Tjenester (DSA) vil stille skærpede krav til selskaber om at fjerne ulovligt indhold og undlade at fremme det i søgemaskiner, hvis det ligger på mindre platforme.

Selskaberne skal desuden betale til en vagthund, som holder øje med, at de overvåger deres platforme tilstrækkeligt.

Loven blev tirsdag godkendt i EU-Parlamentet og ventes at blive endeligt godkendt på et ministermøde i september. Dermed ventes den at træde i kraft for store tech-virksomheder til foråret, mens den for mindre selskaber ventes at gælde fra 1. januar 2024.

Regelsættet lægger blandt andet op til, at selskaber skal fjerne ulovligt indhold ”uden unødig forsinkelse”. Sker det ikke, så risikerer selskaberne en bøde på op til seks procent af deres omsætning.

Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose har været ordfører på forslaget. Hun havde gerne set konkrete tidsfrister for, hvor hurtigt indholdet skal fjernes. Men det var ikke muligt at få med, da flere frygtede, at det ville gå ud over ytringsfriheden, fordi selskaber ville være fristet til at fjerne for meget indhold for at være sikre på ikke at få en bøde.

Til gengæld stilles der nu også skærpede krav til de algoritmer, som blandt andet styrer søgeresultaterne hos Google.

Det kan blandt andet få betydning i sager om masseskyderier, hvor en video måske er blevet fjernet af YouTube, men florerer på mindre sider. Her vil algoritmerne i dag fremme de resultater, som flest klikker og kommenterer på.

Men fremover bliver selskaberne forpligtet til at skulle risikovurdere deres algoritmer årligt for at sikre, at de ikke fremmer indhold, som er skadeligt for demokratiet eller for brugerne.

Ligesom i andre sager om masseskyderier er der altid en risiko for, at vidner eller gerningsmand deler videoer fra skyderiet online.

Det kan være dybt krænkende for ofrene og deres familier. Og det kan overtræde navneforbuddet i straffesager, hvis gerningsmanden afslører sin identitet.

Sagen fra Field’s er langtfra den eneste sag om masseskyderi, og derfor kan det føre til en grundlæggende ændring i algoritmerne, forventer en kilde med indsigt i forslaget.

Senest mistede seks personer livet mandag, da en gerningsmand åbnede ild mod en 4. julifejring i Chicago. Masseskyderiet er det 309. af sin slags i USA alene i 2022, viser tal.


Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier