Ny britisk leder har fokus på økonomi, energi og sundhed

Liz Truss vil ”få Storbritannien til at fungere igen”, siger hun i sin første tale som ny premierminister.
Foto: GEOFF CADDICK/AFP / AFP
Foto: GEOFF CADDICK/AFP / AFP
AF RITZAU

Liz Truss, nyudnævnt britisk premierminister, lover at ”ride stormen af” og genopbygge Storbritannien.

”Jeg er overbevist om, at vi kan ride stormen af. Vi kan genopbygge vores økonomi, og vi kan blive det moderne og strålende Storbritannien, som jeg ved, at vi kan være.”

Det siger den nye konservative leder i sin første udtalelse udenfor Downing Street 10 tirsdag.

Truss ankom forsinket til Downing Street efter at have været en tur til Skotland og tilbage igen.

Her skulle hun have et 30 minutter langt møde med den britiske dronning, Elizabeth II, for formelt at få til opgave at danne en ny regering efter premierminister Boris Johnsons afgang.

Imens ventede et større medieopbud og flere medlemmer af parlamentet i regnen udenfor Downing Street 10, indtil Truss ankom med to timers forsinkelse.

Her indledte hun med en hyldest til Johnson.

”Historien vil dømme ham som en yderst konsekvent premierminister,” siger Truss.

Hun tilføjer, at hun er beæret over at skulle overtage ansvaret efter Johnson på dette tidspunkt i britisk historie.

Dernæst gik Truss videre til at tale om sine tre umiddelbare prioriteter som ny premierminister.

Dels vil hun ”få Storbritannien til at fungere igen” med sin plan for økonomisk vækst, lavere skatter og reformer.

”Jeg har en dristig plan om at få økonomien til at vokse ved hjælp af skattesænkninger og reformer,” siger Truss.

Næste prioritet er at gøre noget ved den energikrise, der er ”forårsaget af Putins krig”, siger hun med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans beslutning om at invadere nabolandet Ukraine i februar.

Og endelig vil Truss sikre bedre sundhedsbehandling til briterne, siger hun i sin tale.

”Jeg ved, at vi har det, der skal til for at tackle udfordringerne. Det vil ikke blive nemt, men vi kan gøre det,” siger Truss.

I sidegaderne var demonstranter samlet for at vise deres modstand mod den nye konservative leder. Det foregik med højlydte horn og musik i form af blandt andet sangen ”Mad World”.

Lobby ønsker støtte til ladestandere reserveret til yderområder

DR-ansatte nedlægger arbejdet

Virksomheder ser mangel på arbejdskraft som største udfordring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter