PolicyWatch

EU ønsker aftale om energi i næste uge

Borgerne i EU-landene skal have hjælp til at betale høje energiregninger. Målet er en aftale i næste uge.

Foto: JOHANNA GERON/REUTERS / X07006

Når klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fredag i næste uge kommer til Bruxelles til møde for EU-landenes energiministre, er forventningen, at der skal laves en aftale, der kan sikre EU-borgerne hjælp til at betale høje energiregninger.

Det fastslår EU-kommissær Maros Sefcovic efter et møde i rådet for almene anliggender tirsdag i Bruxelles.

”EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge en række nødforanstaltninger. De skal afhjælpe krisen med stigende leveomkostninger, som udspringer af de høje energipriser.”

”Jeg understreger, at EU-Kommissionen vil assistere på alle måder, så de kan blive aftalt på det ekstraordinære møde for energiministrene den 30. september,” siger Maros Sefcovic.

Udmeldingen afspejler, at mange EU-landes ledere er under tungt pres fra deres befolkninger for at finde løsninger.

Ifølge en diplomat med indsigt i forhandlingerne har flere ministre allerede tilkendegivet, at de ikke kan rejse hjem fra mødet den 30. september uden et resultat.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i det udspil, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde i den årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand. Talen blev holdt sidste uge i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Von der Leyens centrale forslag er at tage mere end 1000 milliarder kroner fra energiselskaberne og give dem til udsatte EU-borgere og virksomheder.

”I disse tider er det forkert at høste rekordstore fortjenester som følge af krig og på bekostning af forbrugerne,” lød det i sidste uge fra von der Leyen.

Derfor skal fortjenesten ”deles og sendes til dem, der har mest brug for det”.

Konkret vil EU-Kommissionen indføre et profitloft på 180 euro per megawatt-time (MWh). Loftet skal ramme store energiselskaber, der producerer billig strøm fra eksempelvis sol-, vind eller atomenergi.

Små producenter som husejere med solceller på taget eller landmanden med en lille vindmølle vil dog ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager gå fri.

I praksis venter der dog store udfordringer, hvis forslaget skal gennemføres.

Pengene skal nemlig først opkræves fra energiselskaberne. Men ifølge elselskabernes interesseorganisation, Green Power Denmark, bliver el ofte solgt flere gange på lange kontrakter. Derfor kan det være svært at finde frem til, præcis hvem der har tjent pengene.

Hvis det lykkes, så venter der derefter en svær fordeling mellem EU-landene. Det skyldes, at forbrugere i nogle EU-lande køber el fra energiselskaber i andre EU-lande.

En håndfuld lande står ifølge en diplomat i den situation, at de er afhængige af, at andre landes energiselskaber vil betale pengene til dem, så de kan give dem videre til deres borgere.

Til sidst skal EU-landene målrettet finde dem, der er hårdest ramt af høje elpriser. Det er dog en vanskelig øvelse. Selv i et lille og højt digitaliseret land som Danmark. Det viste sagen om varmechecken.

Presset for at hjælpe borgerne er dog så stort, at flere kilder åbner for, at EU vil acceptere, at pengene - ligesom varmechecken - ikke rammer fuldstændigt præcist blandt borgerne.

”Man behøver ikke ramme lige i plet. Bare man rammer skiven,” som en kilde formulerer det.

Dansk Industri skyder forslag om passagerafgift ned

EL: Beskat overnormal profit og giv skattelettelse for milliarde

Britisk domstol: Sanjay Shahs partner skal udleveres i udbyttesag

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier