EU ser nu ud til at give sig på et centralt punkt i forhandlingerne på årets klimatopmøde, der ifølge planen skal slutte fredag. Den store hovedpine har været spørgsmålet om regningen for de tab og skader, der følger med klimakatastroferne, som allerede sker.

Katastroferne rammer særligt fattigere lande, der historisk kun i mindre grad har bidraget til at udlede store mængder af drivhusgasser.

Landene vil derfor have penge fra de rigere lande til regningen efter for eksempel tørker og store oversvømmelser. Det har der ikke været den store vilje til, men nu rykker EU på sig.

Sent torsdag aften foreslog klimachef Frans Timmermans en særlig fond i et forsøg på at få forhandlingerne til at rykke sig fremad.

Den skal kun dække de fattigste og mest udsatte lande og finansieres af en ”bred donorbase”. Underforstået: ikke kun de rigeste lande. Det betyder, at lande som Kina og Saudi-Arabien, som til topmøderne er en del af en gruppe af udviklingslande, også skal punge ud.

Forslaget er ifølge Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvad forhandlingerne har brug for. Han tror dog, at det bliver svært at sluge for de store ulande i alliancen G77 & Kina, der spænder fra de fattigste ulande til Kina.

”Forslaget er formuleret, så det kan splitte den store alliance af ulande. De rigere ulande forventes at betale, og de fattigere lande vil få støtte. Det bliver svært at sluge for de store ulande, men også svært at sige nej til for de små,” siger han i en skriftlig kommentar.

USA og EU har tidligere været imod idéen om klimakompensation, da de har frygtet, at det kan åbne døren for et juridisk ansvar.

Højere klimaambitioner

Nu har EU altså rykket på sig, men Timmermans slår fast, at det kommer med en pris: Der skal samtidig skrues op for klimaambitionerne, mens brugen af fossile brændstoffer omvendt skal trappes ned.

Alliancen af små østater (Asois) og G77 & Kina, der har presset på for en fond til tab og skader, overvejer ifølge Reuters nu deres reaktion på EU’s forslag. G77 & Kina havde dog en anden skillelinje.

De foreslog, at alle ulande skulle have adgangen til fonden. Altså også Kina, som traditionelt regnes som et uland, men som i EU’s forslag står til at skulle bidrage med penge.

”Det bliver meget spændende at se, hvordan ulandene reagerer på EU’s forslag, og hvordan det påvirker de videre forhandlinger. Klimakrisen er alvorlig, og vi har brug for det internationale samarbejde. Vi har derfor brug for, at COP27 leverer konkrete resultat,” lyder det fra Mattias Söderberg.

På papiret skal COP27 slutte fredag med en politisk erklæring - en ”cover decision”. Det går normalt over tid og ind i weekenden.