EU-landene er fredag blevet enige om den såkaldte AI Act, der skal regulere kunstig intelligens.

Det oplyser det belgiske EU-formandskab på det sociale medie X.

”Det er en milesten, der markerer de første regler for kunstig intelligens i verden. Målet er gøre det sikkert og bevare respekten for fundamentale rettigheder,” skriver det belgiske EU-formandskab.

I den sidste fase af forhandlingerne har Frankrig og Tyskland kæmpet for at få en bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder ind i lovgivningen.

Det skyldes, at nogle af de mest lovende AI-startup-virksomheder, franske Mistral og tyske Aleph Alpha, er placeret i Europas to største lande.

Reelt mangler der nu kun en afstemning i EU-Parlamentet. Det bliver dog en formssag. Det forventer medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Faktisk arbejdes der på at fremrykke afstemningen. Den ser ud til at blive gennemført i marts frem for april, så reglerne snart træder i kraft.

”Reglerne vil gøre det tryggere for borgerne at favne kunstig intelligens. Der bliver både stillet krav til dokumentation af effekten og mærkning, når man bruger kunstig intelligens,” siger Christel Schaldemose.

Hun peger blandt andet på, at der i forhold til arbejdsmarkedet bliver indført regler, så arbejdsgivere eksempelvis ikke må bruge ansigtsgenkendelse til at aflæse humøret på medarbejdere.

”Jeg håber, at det vil betyde, at borgere og arbejdstagere vil tage imod kunstig intelligens med større interesse og begejstring, end man ellers ville,” siger Christel Schaldemose.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) vurderer, at reglerne vil give virksomheder i Europa plads til at vokse på området for kunstig intelligens.

”Aftalen afspejler den ambitiøse og risikobaserede tilgang, som Danmark har arbejdet for. Aftalen giver klarhed i markedet, så innovationen kan udfolde sig, samtidig med at borgerne beskyttes,” siger Marie Bjerre i en skriftlig kommentar.

Det har netop været målet med det udspil, som ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager præsenterede i april 2021:

”Lovens tilgang kan koges ned til et simpelt princip: Jo mere risikabel den kunstige intelligens er, desto større er forpligtelserne for dem, der udvikler den.”

”Derfor fokuserer vores lovgivning på brugen af kunstig intelligens snarere end selve teknologien,” siger Margrethe Vestager i en skriftlig kommentar.

I erhvervslivet har der været bekymring for, om EU ville kvæle startup-virksomheder i ny lovgivning. Men det bliver ikke tilfældet, vurderer branchedirektør i DI Digital Camilla Ley Valentin.

”Det er landet et rigtig fornuftigt sted. Vi ser det som en mulighed, at Europa er først med denne type lovgivning og dermed med til at sætte standarden,” siger Camilla Ley Valentin.

Hun vurderer, at det er lykkedes at udforme reglerne, så de vil ramme der, hvor der er størst risiko for mennesker. Eksempelvis ved brug af kunstig intelligens i selvkørende biler eller i sundhedssektoren, hvor brugen af kunstig intelligens ikke må blive en risiko for patienterne.