Danmarks Statistik klar med endelig mandatfordeling fredag

Fordi folketingsvalget har været meget tæt, laver Danmarks Statistik i år ekstra kontrol af resultatet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
af ritzau

Danmarks Statistik er senest klar med den endelige fordeling af mandater efter folketingsvalget fredag klokken 12.

Det oplyser Danmarks Statistik, der er den centrale myndighed for dansk statistik, i en pressemeddelelse.

Således står det fredag endeligt klart, hvordan mandaterne fordeler sig i partierne og mellem blokkene.

Den endelige afklaring af, hvem der præcis er valgt ind i Folketinget for de enkelte partier, og hvem der er suppleanter, vil blive afklaret inden for den kommende uge. Det skriver Danmarks Statistik.

- Vi forventer at kunne melde fordeling af kredsmandater, tillægsmandater, valgte kandidater og stedfortræderrækkefølge ud inden for den kommende uge, lyder det i pressemeddelelsen.

Danmarks Statistik gennemfører hver gang en kontrol af valgresultatet.

I år er det dog blevet besluttet, at man vil lave en ekstra kontrol. Det skyldes, at valget har været meget tæt.

Derudover har resultatet aktiveret en særlig fordelingsregel. Det drejer sig om paragraf 77 styk fire i folketingsvalgloven.

Reglen indebærer, at hvis et parti får flere kredsmandater end det samlede antal mandater, som partiet ellers skulle tildeles på baggrund af stemmetallene på landsplan, får partiet lov til at beholde det ekstra kredsmandat.

Her er de 179 medlemmer af Folketinget

Mette Frederiksen indleder forhandlinger om regering fredag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også