USA undersøger franske planer for digital serviceskat på tech-giganter

Det Hvide Hus undersøger Frankrigs planer om at lægge en ny form for skat baseret på omsætning på store tech-virksomheder.
Foto: Gary Cameron/REUTERS / X00044
Foto: Gary Cameron/REUTERS / X00044
AF RITZAU FINANS

Det Hvide Hus har sat en undersøgelse i gang af franske planer om at lægge en ny form for skat baseret på omsætning på store tech-virksomheder.

Den nye digitale serviceskat kan potentielt føre til nye told- og skattesatser eller andre handelsrestriktioner fra amerikansk side, oplyser kilder med kendskab til sagen til Bloomberg News.

Det ventes, at den officielle udmelding kommer senere onsdag. Det vil give handelsrepræsentant Robert Lighthizer op til et år til undersøgelsen, der skal afdække, om der skal tages forholdsregler fra amerikansk side.

USA har lobbyet aggressivt for at stoppe europæiske lande i at beskatte overskuddet fra amerikanske tech-selskaber som Facebook og Googles moderselskab, Alphabet. Lighthizer sagde så sent som i sidste måned, at en øget beskatning vil være uretfærdig over for de amerikanske virksomheder.

"Jeg mener, at der er noget, som USA skal slå hårdt ned på," sagde handelsrepræsentanten på et møde den 19. juni.

I december måtte EU's medlemslande udskyde beslutningen om en digital serviceskat rettet mod store it-virksomheder som Google og Facebook.

Men Frankrig, som er et af de lande, der presser mest på for en fælles EU-løsning, har altså ikke givet op, og landet arbejder fortsat på at indføre en digital serviceskat 3 pct.

De franske politikere skal stemme om forslaget torsdag, skriver Bloomberg News.

Forslag om techskat er en "rigtig, rigtig dårlig idé"

Iværksætter: Debat om it-kompetencer mangler fokus på startups

EU-forhandlinger om digital skat kollapser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også