USA nægter immigranter på offentlige ydelser statsborgerskab

Donald Trumps administration har mandag annonceret nye stramme regler for immigranter på offentlige ydelser.
Foto: Brendan Smialowski / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

USA vil i fremtiden nægte immigranter på offentlige ydelser permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Det fremgår af nye regler, som den amerikanske præsident Donald Trumps administration mandag har annonceret.

Det er et tilbageslag for de millioner af latinamerikanske immigranter, der håber på at sikre sig amerikansk statsborgerskab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det kan nemlig blive svært med de nye regler. Mange er dem er afhængige af offentlige ydelser som madkuponer og Medicaid (statsfinansieret sygesikring for personer med lav indkomst, red.) ved siden af deres lavtlønnede job.

Trump-administrationens beslutning betyder desuden, at immigranter, der allerede er i USA og er på offentlige ydelser, ikke længere vil kunne få greencards eller amerikansk statsborgerskab.

Det eftertragtede amerikanske greencard er en type visum, der giver opholds- og arbejdstilladelse i USA i ti år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også