PolicyWatch

Klimamødet COP25 i dødvande før opløbet

Fronterne er trukket skarpt op mellem ilande og ulande under det to uger FN-klimatopmøde COP25 i Madrid, som fredag går ind i sidste dage. Men Danmark kan sole sig over ny klimalov.

Den verdenskendte svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som Time Magazine i denne uge kårede som årets person 2019, gav forhandlerne en opsang fra podiet på klimamødet COP25 i Madrid. Foto: CRISTINA QUICLER/AFP / AFP

Forhandlingerne på FN's klimamøde COP25 i Madrid står stadig i stampe inden fredagens slutspurt.

Alvoren i klimakrisen og de folkelige demonstrationer over hele verden er ikke trængt ind i forhandlingslokalerne. Det siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) og de danske ngo'er fra Madrid.

Fredag går det to uger lange møde ind i sidste dag, men listen over uløste spørgsmål er lang.

"Det går alt for langsomt. Der er et stort mismatch mellem det, der sker ude i verden blandt virksomheder, ngo'er og civilsamfundet i det hele taget, og så det, der foregår her," siger Dan Jørgensen.

"Det er et paradoks, når virksomheder, der før var blandt de største forurenere, nu ser ud til at være mere ambitiøse end FN's klimaproces."

Ministeren glæder sig dog over mange positive reaktioner på den politiske aftale om en dansk klimalov og målet om at skære 70 procent af CO2-udledningen i 2030.

"Mange af mine kolleger siger, de kan bruge det indenrigspolitisk til at få mere ambitiøse klimamål," siger Dan Jørgensen.

Det går især skidt med forhandlingerne om mekanismen "loss and damage", tab og skader. Den skal kompensere ulande for klimakatastrofer, de ikke selv har været med til at skabe - så som oversvømmelser, tørke eller orkaner.

"Især de allerfattigste lande mener, at de rige lande ikke har leveret nok. Og det gør de jo med rette. Fra Danmark hæver vi støtten til de mindst udviklede lande fra 150 til 210 millioner kroner næste år for at signalere, at vi synes, de har ret," siger Dan Jørgensen.

Han medgiver, at det kun er et hjørne af hele klimafinansieringen til ulandene på 100 milliarder dollar årligt fra 2020, som de rige lande i 2010 lovede at skaffe.

Forhandlingerne på COP25 om nye regler for bogføring og handel med CO2-kvoter kan fuldstændig underminere ønsket i Paris-aftalen om højere ambition. Det frygter Troels Dam Christensen fra den danske 92-gruppe.

"Risikoen er, at man får en aftale om markedsmekanismer, der giver mulighed for at overføre gamle kvoter og for at tælle kvoter dobbelt. Hvis man åbner for at købe sig fra alt med tvivlsomme kvoter, er det absurd," siger han.

Klimarådgiver John Nordbo i Care Danmark mener, at EU gemmer sig bag USA, når det gælder tab og skader i ulande. USA forlader Paris-aftalen, men deltager på Madrid-mødet for sidste gang.

"Det mest skuffende hidtil er, at vi ikke har set bare en minimal imødekommenhed fra EU's side på ulandenes berettigede ønsker," siger han.

Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp kalder det meget bekymrende, hvis man ikke får en ordentlig aftale om tab og skader.

"Hvis rige lande ikke anerkender, at det er et reelt problem, når klimakatastrofen rammer de fattigste lande, er det en provokation," siger han.

Frederiksen afviser krav fra østlande for at støtte 2050-mål

EU-præsident: Klima er førsteprioritet på topmøde

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier