Trump: USA har indgået handelsaftale med Kina

I Beijing siger vicefinansminister Liao Min, at USA og Kina er enig om betingelserne for fase-et handelsaftale.
Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Præsident Donald Trump siger, at USA har indgået en handelsaftale med Kina. Han fastslår ifølge Reuters, at nye toldafgifter i december ikke vil blive indført.

I Beijing siger vicefinansminister Liao Min samtidig ved et pressemøde, at USA og Kina er enig om betingelserne for en fase-et handelsaftale.

Aftalen indebærer, at Kina øjeblikkeligt begynder at købe amerikanske landbrugsprodukter.

"Vi er nået til enighed om en stor fase et aftale med Kina. De er gået ind på mange strukturelle ændringer og nye store køb af amerikanske landbrugsprodukter, energi, industriprodukter og meget mere," skriver Trump på Twitter.

"Vi kommer til at indlede forhandlinger omkring en fase-to aftale øjeblikkeligt i stedet for at vente til efter valget i 2020. Det er en utrolig aftale for alle," skriver Trump og afslutter Tweetet med et "Tak".

Den kinesiske vicehandelsminister, Wang Shouwen, siger, at der er sket "markante fremskridt".

Ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, vil der dog fortsat være noget told på kinesiske varer, skriver Bloomberg News. Det er ifølge ham kun straftolden, der skulle træde i kraft på søndag, som er skrottet. De eksisterende toldsatser på 25 pct. vil fortsat være i kraft.

Wang Shouwen kalder aftalen for god for både den amerikanske og kinesiske økonomi og siger, at parterne hurtigst muligt vil færdiggøre aftalen.

Kineserne siger ifølge Bloomberg News siger, at fase 2-forhandlingerne afhænger af implementeringen af fase 1-aftalen.

På Wall Street herskede der fredag en forvirring over signalerne fra Trump og Kina. Efter først at være steget til nye rekorder faldt de tre vigtigste indekser, da det blev klart, at en aftale ikke var underskrevet formelt.

"På nuværende tidspunkt tror jeg ikke, vi ved, hvad vi skal tænke om aftalen, så markederne er afventende," siger Randy Frederick, som er knyttet til børsmæglervirksomheden Charles Schwab i Austin, Texas.

Trump afviser avishistorie om told - aktieplusser fordufter

Medie: USA og Kina er enige om handelsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også