Det er nødvendigt snarest at finde et kompromis om EU's næste langtidsbudget, og derfor inviteres EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde 20. februar. 

Det skriver EU-præsident Charles Michel i en invitation til EU-landenes ledere. 

"Enhver forsinkelse vil medføre alvorlige praktiske og politiske problemer. Det vil skabe tvivl om videreførelsen af igangværende programmer og politikker. Det samme gælder nye programmer," skriver Michel i sin invitation. 

Budgetforhandlinger i EU er altid langvarige og vanskelige. Denne gang er det imidlertid ekstra svært, da Storbritannien forlader samarbejdet. Det efterlader et hul i budgettet. 

"Men jeg er også overbevist om, at vi med sund fornuft og beslutsomhed kan lande en aftale til fordel for alle europæere," skriver Michel. 

Budgetperioden går fra 1. januar 2021 til 31. december 2027. 

Danmark og en håndfuld andre medlemslande står stejlt på, at EU-budgettet ikke må overskride 1 pct. af bruttonationalindkomsten (bni). 

Andre EU-lande ønsker et markant større budget. 

Danmark kræver desuden at få en rabat - igen. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forhandlede en sådan i 2013. Et stort flertal af EU-lande er imod rabatter. 

Det er ikke kun budgetrammen, som EU-landene er uenige om. Spørgsmålet om, hvad man skal bruge milliarderne på, splitter også medlemmerne. 

For medlemslande i Østeuropa er det vigtigt, at man ikke skærer i samhørighedspolitikken, hvis formål er at sikre en udligning af forskelle og uligheder i unionen. 

Andre EU-lande vil fastholde størrelsen på landbrugsstøtten, mens også nye politikker føjes til. 

EU-Kommissionen har i et oplæg til forhandlingerne foreslået et budget på 1,11 pct. af bni, hvor landbrugsstøtte og samhørighedspolitik fylder cirka en tredjedel hver. 

Danmark ønsker at skære i begge disse. I stedet ønsker et politisk flertal i Danmark at bruge flere penge på blandt andet klima, uddannelse, forskning og bevogtning af grænser.