Det Hvide Hus arbejder på genåbningsplaner

Mindre byer i USA skal åbne først, erfarer Bloomberg News.
Foto: MANDEL NGAN/AFP / AFP
Foto: MANDEL NGAN/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske regering har påbegyndt arbejdet med skitserne til en genåbning af den amerikanske økonomi. Planerne tager udgangspunkt i at åbne op i mindre byer først, mens større metropoler med mange smittede fortsat vil være lukkede, erfarer Bloomberg News.

Arbejdet er stadig i den tidlige fase, men efter opmuntrende tegn på en udfladning af coronasmitten i delstaten New York, som har været meget hårdt ramt, er præsident Donald Trumps administration igen begyndt at fokusere på at genstarte landet.

"Vi kigger på et koncept, hvor vi åbner dele af landet, og vi ser på et koncept, hvor vi åbner hele landet," sagde præsident Donald Trump på Fox News også tirsdag aften.

Tidligere tirsdag talte Larry Kudlow, præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver, også med Politico, hvor han påpegede, at beslutningerne omkring en genåbning vil blive baseret på det faglige input fra de øverste sundhedsfaglige rådgivere, men han håbede også på, at amerikanerne snart igen kan trække i arbejdstøjet.

"Jeg tror, at inden for de næste fire til otte uger vil vi være i stand til at genåbne økonomien, og at virussets kraft vil være substantielt reduceret, og vi vil være i stand til at udflade kurven," sagde Kudlow til Politico.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også