Det delvist åbne Sverige er hårdt ramt på økonomien

Coronapandemi har haft massiv indvirkning på Sveriges økonomi trods delvist åbent samfund.
Trods en mere åben strategi end mange andre lande, har coronavirussen kostet dyrt i Sverige. | Foto: Pär Bäckström/TT/Ritzau Scanpix
Trods en mere åben strategi end mange andre lande, har coronavirussen kostet dyrt i Sverige. | Foto: Pär Bäckström/TT/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Sverige venter i år et budgetunderskud på 402 milliarder svenske kroner (omkring 283,5 milliarder kroner).

Det oplyser Gældskontoret i Stockholm tirsdag med henvisning til massive udgifter i forbindelse med coronapandemien.

Sverige har ikke lukket samfundet ned i samme omfang, som de fleste andre lande i Europa. Men landets erhvervsliv er blevet hårdt ramt, da virksomheder har sendt ansatte hjemme, og mange virksomheder været helt eller delvist lukkede.

Tidligere har data fra landets centralbank og fra en førende svensk tænketank, Nier, vist, at Sveriges økonomi ville blive lige så hårdt ramt som dets europæiske nabolande Det til trods for at regeringen valgte ikke at lukke samfundet ned i samme grad.

Regeringen har vedtaget hjælpepakker til en værdi af 240 milliarder svenske kroner (op mod 170 milliarder kroner) for at mildne krisen for landets erhvervsliv. Den har som yderligere hjælp udviklet en hjælpepakke med lån og garantier på omkring 575 milliarder svenske kroner (omkring 405 milliarder kroner).

Den økonomiske nedtur og udgifterne til en hjælpeindsats er det, der har skabt størstedelen af underskuddet på budgettet og øget regeringens gæld, oplyser Gældskontoret i Stockholm.

Gældskontoret siger, at det vil klare underskuddet ved at øge låntagning med alle gældsinstrumenter.

I tidligere prognoser ventede kontoret et underskud på 14 milliarder svenske kroner i år (knap 10 milliarder kroner).

Den svenske strategi har været ledet af De Offentlige Sundhedsmyndigheder, som ikke har økonomisk indflydelse. Beskyttelse af økonomien har ikke været en erklæret målsætning i forbindelse med den kun delvise nedlukning.

Statsminister Stefan Löfven har dog gentagne gange sagt, at desto mere relative og fleksible rammerne er under en delvis nedlukning - desto længere kan restriktioner opretholdes.

Men selv om åbne butikker har øget chancerne for overlevelse for nogen, så advarer erhvervskonsulenter om, at virussets indvirkning har været massiv.

"I detailhandlen er det navnlig butikker med tøj, sko og sportsudstyr, som er blevet ramt. Halvdelen af butikkerne har mistet 40 procent af deres salg, og en ud af ti butikker har mistet 80 procent," siger Hans Tjernström Carraro fra Sveriges Handelsforbund til den engelske-sprogede internetavis The Local.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også