PolicyWatch

WHO melder om rekordstort antal nye smittede med covid-19

Næsten 300.000 er registreret smittede med covid-19 siden torsdag.

Foto: Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix

FN's Verdenssundhedsorganisation kan fredag melde om en rekordstor global stigning i nye tilfælde af smittede med covid-19.

Stigningen er på 292.527 nye smittede.

Den største stigning er sket i USA, Brasilien, Indien og Sydafrika, fremgår det af WHO's daglige bulletin.

Antallet af døde er det forløbne døgn registreret til 6812.

Den tidligere rekord blev sat 24. juli, hvor der blev registreret 284.196 smittede med coronavirus verden over. Samme dag var dødstallet 9753, hvilket var det næsthøjeste for et døgn.

Tal fra nyhedsbureauet Reuters viser, at næsten 40 lande har oplevet en rekordstor stigning af coronasmittede på en enkelt dag inden for den seneste uge.

Der har været et nyt hop i smittede i Australien, Japan, Hongkong, Bolivia, Sudan, Etiopien, Bulgarien, Belgien, Usbekistan og Israel.

Reuters opgørelse viser, at der frem til og med fredag har været registreret 17,4 millioner smittede med covid-19 verden over. Næsten 675.000 er døde af virussygdommen.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier