Professor om uroligheder i USA: Historiske scener

Demonstranter er trængt ind i Kongressen i USA. Professor kan ikke mindes lignende situation.
"Jeg kan ikke komme i tanke om en situation, der så dramatisk udstiller demonstrationer direkte i Kongressen," lyder det. | Foto: Joseph Prezioso/AFP / AFP
"Jeg kan ikke komme i tanke om en situation, der så dramatisk udstiller demonstrationer direkte i Kongressen," lyder det. | Foto: Joseph Prezioso/AFP / AFP
af Ritzau

Det er historiske scener, der udspiller sig i USA, hvor demonstranter er trængt ind i Kongressen.

Det siger Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

"Det her er et historisk øjeblik. Noget, der burde være en formalitet efter valget af Biden som præsident, har udviklet sig til, hvad man kun kan kalde pøbel-optøjer," siger han.

"Jeg kan ikke komme i tanke om en situation, der så dramatisk udstiller demonstrationer direkte i Kongressen," lyder det.

Uroen er udbrudt, mens Kongressen officielt skal bekræfte Joe Biden som vinder af præsidentvalget.

Ifølge Jørn Brøndal affyrede fire puertoricanere i 1954 skud i Kongressen. Det var dog som del af en protest.

"De satte sig i galleriet som tilskuere, begyndte at skyde og foldede Puerto Ricos flag ud."

"Det var en protest, hvor de brugte skydevåben, men de dræbte ikke nogen, og det var heller ikke meningen," fortæller han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også