Svensk styrelse anbefaler at åbne grænsen for danskere

Den svenske sundhedsstyrelse vil fjerne det svenske indrejseforbud fra Danmark og Norge, skriver DR Nyheder.
af ritzau

Det skal igen være muligt for danske og norske borgere at rejse ind i Sverige.

Det mener den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, der har anmodet den svenske regering om, at "indrejseforbuddet fra Danmark og Norge henstilles".

Det bekræfter Folkhälsomyndigheten over for DR Nyheder.

Ophævelsen af indrejseforbuddet er dog ikke trådt i kraft. Den svenske regering skal først tage stilling til det.

Ikke siden 22. december har danske borgere kunnet rejse ind i Sverige. Kun hvis man har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål får man adgang til landet.

Man skal desuden have en negativ coronatest med, som højest er 48 timer gammel.

Nogle indrejsende slipper dog med lidt mere lempelige krav. Det gælder folk, der bor i Sverige, og folk der arbejder i Sverige. Også personer under 18 år eller folk, der har nær familie i Sverige, er undtaget fra reglerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også