PolicyWatch

Kina står for 27 procent af klodens CO2-udslip - USA for 11

Ifølge amerikansk undersøgelse overgår Kinas udledning af drivhusgassen CO2 de rige landes totale udslip.

Kinas udslip af CO2 udgør nu 27 procent af klodens samlede udslip, viser et studie fra en amerikansk tænketank. | Foto: Jacob Ehrbahn

Kinas udslip af drivhusgasser var i 2019 højere end de samlede udslip fra verdens rige lande. Det er første gang, at Kinas udslip overgår de samlede udslip fra USA, EU, Australien, Canada, Japan og de øvrige lande i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Det viser et studie udarbejdet af den amerikanske tænketank Rhodium Group.

Rhodium Group anslår, at Kina alene stod for 27 procent af de globale udslip af CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2019. CO2e er en omregningsfaktor, som anvendes ved sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.

Kinas andel på 27 procent var langt højere end USA's, som kom på andenpladsen med en andel på 11 procent. Beregningerne viser også, at Indien for første gang er kommet op på en tredjeplads med en andel på 6,6 procent af de globale udslip.

Ifølge rapporten ser det ud til, at Kinas udslip af drivhusgasser er tredoblet siden 1990. Det seneste årti er udslippet fra landet steget med 25 procent.

Flere amerikanske Kina-eksperter, deriblandt Heather Conley fra Centeret for Strategiske og Internationale Studier, har advaret om, at Kina - og også Rusland - støtter kampen mod klimaforandring udadtil, mens de to lande hjemme øger udledningen af CO2.

"I Kina er præsident Xi Jinpings tale om klimabeskyttelse et røgslør over en mere beregnende dagsorden," skrev Kina-kenderne Andrew Erickson fra USA's flådeuniversitet og Gabriel Collins fra Rice Universitet i et nyligt indlæg i Foreign Affairs.

To ud af tre ladestandere til klodens elbiler står i Kina

Overgangen til en fossilfri verden halter bagefter

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier