Amerikanske senatorer har søndag færdigbehandlet detaljerne i en historisk infrastrukturpakke på 1000 milliarder dollar eller næsten 6300 milliarder kroner.

Hvis aftalen bliver vedtaget, vil den pumpe hidtil usete føderale pengesummer ind i nye veje, broer, havne, højhastighedsinternet og anden infrastruktur i USA.

Efter flere ugers forhandlinger siger den demokratiske senator Kyrsten Sinema fra Arizona søndag, at hun har introduceret teksten i lovforslaget for Senatet og dermed indledt den næste proces, hvor foreslåede ændringer kan overvejes.

Ifølge flertalsleder i Senatet demokraten Chuck Schumer vil den endelige afstemning formentlig finde sted "inden for nogle dage".

Infrastrukturpakken er en topprioritet for præsident Joe Biden, som har betegnet den som den største investering i USA i et århundrede.

I et tweet søndag kalder Biden aftalen "den vigtigste investering i offentlig transport i amerikansk historie og den vigtigste investering i jernbanen siden oprettelsen af Amtrak for 50 år siden".

Ifølge senator Rob Portman, en republikaner fra Ohio, omfatter lovforslaget 550 milliarder dollar i nye udgiftsposter.

Disse ventes at gå til veje, jernbaner, ladestationer til elbiler og udskiftninger af vandrør og kommer oven i de 450 milliarder dollar, der tidligere er blevet godkendt.

Republikaneren Susan Collins fra Maine fortæller til CNN, at hun tror, at mindst ti republikanere vil stemme for forslaget.

Infrastrukturpakken kræver, at mindst 60 ud af 100 senatorer stemmer for, og at den får flertal i Repræsentanternes Hus.

USA har i modsætning til Europa og Kina i mange årtier undladt at investere nok i infrastruktur. Veje er hullede overalt i USA, og mange broer er decideret farlige at køre på, mens dæmningsanlæg er forældede. Det har fået eksperter til at pege på, at det er en standard, som man typisk finder i fattigere lande rundt om i verden.

Femern-direktør stopper og bliver ny topchef i A/S Øresund 

Clever åbner lynladestation på Frederiksberg