Senatet bakker op om Bidens store infrastrukturpakke

Et flertal i Senatet stemmer ja til at bruge milliarder på at renovere veje, jernbaner og anden infrastruktur.
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
AF RITZAU

En infrastrukturpakke på over 1000 milliarder dollar har tirsdag fået de mindst 51 stemmer i USA's Senat, der skal til, for at den er vedtaget.

Det viser den foreløbige optælling, skriver nyhedsbureauet Reuters, inden afstemningen er færdig.

Aftalen vil pumpe hidtil usete føderale pengesummer ind i nye veje, jernbaner, broer, havne, højhastighedsinternet og anden infrastruktur i USA.

Det er den største investering i USA's infrastruktur i årtier.

Blandt andet er der afsat over 110 milliarder dollar til at reparere og udbygge broer, veje og motorveje. 66 milliarder dollar skal bruges på at styrke trafikken på jernbanerne, både hvad angår persontransport og fragt.

Pakken har været flere måneder undervejs. En række ændringsforslag og modstand fra flere republikanske politikere har forsinket processen.

Nu skal milliardpakken sendes videre til endelig godkendelse i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Hvis et flertal af politikerne her også stemmer ja til pakken, lander den på præsident Joe Bidens bord, hvor han skal underskrive den.

Infrastrukturpakke er snublende tæt på endelig senatsafstemning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også