Kasserede kanyler, brugt udstyr til coronatest og gamle hætteglas til vacciner har hobet sig op under coronapandemien. Pandemien har skabt titusinder af ton medicinsk affald, og det udgør en trussel mod menneskehedens sundhed og miljøet. Sådan lyder advarslen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en rapport.

Det ekstra affald viser, at der er behov for nye metoder til at tage sig af affaldet, lyder det fra WHO.

Lande har under pandemien glemt at have fokus på at skille sig af med medicinsk affald på rette vis, mener WHO.

Mere end 200.000 ton medicinsk affald, meget af det plastik, har ophobet sig på verdensplan under pandemien. Otte milliarder vaccinedoser givet globalt har genereret mindst 144.000 ton brugte nåle, sprøjter og beholdere til disse, mens omkring 140 millioner coronatest har bidraget med op mod 2600 ton affald og 731.000 liter kemisk affald ifølge WHO.

De store mængder affald kan være sundhedsskadeligt på flere måder, når det ikke skaffes af vejen på fornuftig vis. Det kan for eksempel påvirke områder via forurenet luft fra brændende affald eller skade vandkvaliteten.

WHO fremhæver ikke specifikt, hvilke områder der er hårdest ramt af de store mængder medicinsk affald. Men organisationen nævner, at udfordringer blandt andet opstår steder, hvor der mangler retningslinjer for håndtering af affald. Det kan for eksempel være i udkantsområder i fattigere lande.

Selv før pandemien var omkring en tredjedel af sundhedsfaciliteterne ikke gearet til at tage sig af mængderne af medicinsk affald. I fattige lande var tallet op mod 60 procent, og problemet er altså blevet værre under pandemien, hvor test, vacciner og mere udbredt brug af medicinsk udstyr som mundbind har fået bortskaffelsesproblemerne til at vokse.