Eksperter fra seks lande skal hjælpe Ukraine mod cybertrussel

EU har nedsat et hold af cybereksperter fra seks lande, som skal beskytte Ukraine mod cyberangreb fra Rusland.
Foto: Bloomberg
Foto: Bloomberg
af NIKOLAJ HARDING

Faren for cyberangreb mod Ukraine er stor, og ifølge BBC får det nu EU til at nedsætte et såkaldt cyber rapid response team (CRRT), som har til opgave at beskytte Ukraine mod denne type angreb.

Holdet kommer til at bestå af 8 til 12 eksperter fra henholdsvis Litauen, Kroatien, Polen, Estland, Rumænien og Holland.

Ifølge en talsperson fra CRRT er der stor sandsynlighed for russiske cyberangreb mod Ukraine. I sidste uge var det ukrainske forsvarsministerium og bankerne Oshadbank og Privatbank f.eks. ramt af et cyberangreb, som med stor sandsynlighed har været russiske.

”Vi kan se, at cyberangreb er en vigtig del af Ruslands hybride værktøjskasse,” siger talspersonen.

Ifølge talspersonen er det nye CRRT-team sammensat af eksperter inden for forskellige områder, hvilket betyder, at man har mulighed for at beskytte Ukraine i flere forskellige scenarier.

ECB forbereder europæiske banker på russiske cyberangreb

Efterretningstjeneste advarer shipping mod cyberangreb på grund af Ukraine-krise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også