Markedet ser første ECB-renteløft i 2023 efter invasion og sanktioner

Den Europæiske Centralbank ventes at udskyde sine første løft af renten på grund af situationen i Ukraine.
En af de mange konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine bliver formentlig udsættelse af renteforhøjelser. På billedet ses Kharkivs rådhus, efter at det er blevet ramt af russiske granater. | Foto: SERGEY BOBOK/AFP / AFP
En af de mange konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine bliver formentlig udsættelse af renteforhøjelser. På billedet ses Kharkivs rådhus, efter at det er blevet ramt af russiske granater. | Foto: SERGEY BOBOK/AFP / AFP
af marketwire

Markedet har skubbet sine forventninger til første renteløft fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ind i 2023 som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Invasionen og de medfølgende sanktioner ventes at gøre et stort indhug i væksten i eurozonen, skriver Bloomberg News.

Vi skal dog kun lige forbi årsskiftet, før markedet ser første renteløft på 25 basispoint. I sidste måned var der ventet to renteløft á 25 basispoint, hvilket ville have bragt styringsrenten i nul for første gang siden 2014.

Forventningen i markedet har hidtil været en neddrosling af ECB’s hjælpepakker i forbindelse med covid-19 for at komme den stigende inflation til livs. Det udfordres imidlertid af krigen mellem Rusland og Ukraine og sanktioner mod førstnævnte. Det har blandt andet ført til de højeste olie- og gaspriser i flere år.

Den russiske invasion kan føre til ”stagflation”, aftagende vækst og stigende inflation, mener Olli Rehn, der er finsk centralchef og ECB-rådsmedlem ifølge Bloomberg News. Han tilføjer dog, at det endnu er for tidligt at bedømme påvirkningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også