Vestens sanktioner rammer Rusland meget hårdt, siger Den Internationale Valutafond, IMF. Men krisen udløser næppe en ny finanskrise, vurderer IMF’s direktør.
af ritzau
Rusland risikerer at havne i så stor en økonomisk krise, at landet reelt går i betalingsstandsning og bliver ude af stand til at betale sin gæld.
Det siger Kristalina Georgieva, direktør for Den Internationale Valutafond (IMF).
Årsagen er de sanktioner, som Vesten har indført mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.
Hun venter ikke, at de russiske problemer vil udløse en ny global finanskrise.
IMF-direktøren siger til tv-stationen CBS’ program ”Face the Nation”, at Vestens sanktioner allerede har ramt voldsomt.
De vil udløse en dyb recession i Rusland i år.
Sanktionerne har ramt både russisk eksport og import af vigtige produkter for den russiske stat og erhvervsliv.
Samtidig holdes Rusland ude af de internationale betalingssystemer.
Sanktionerne begrænser Ruslands adgang til ressourcer i forbindelse med landets gæld. Det er ikke længere ”usandsynligt”, at staten Rusland går i betalingsstandsning, siger Georgieva.
Adspurgt, om det i givet fald kan udløse en global finanskrise.
”I øjeblikket nej,” svarer hun.
I sidste uge sagde Kristalina Georgieva, at IMF er på vej med en nedskrivning af den hidtidige prognose for verdensøkonomien for 2022.
Den lyder i øjeblikket på 4,4 procent, men så høj en vækst får vi ikke på grund af krigen i Ukraine, siger hun.
Den nye prognose vil dog fortsat være positiv, siger hun.
Den internationale organisation IMF har over 190 medlemslande.
Hvis et land kommer i økonomiske problemer, som det før er set med blandt andet Grækenland og Argentina, er det IMF, der bliver koblet på for at hjælpe landet ud af krisen ved at sikre lån og reformer.
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Danmarks Statistik har opjusteret sin opgørelse af bruttonationalproduktet for første kvartal i år. Og i en revision af de seneste fem års BNP er der også sket en pæn opjustering.
Der er udbetalt knap 800 mio. kr. i kompensation til danske fiskere for tab af kvoter efter brexit. Storfisker Henning Kjeldsens selskab er største modtager, skriver Nordjyske.
Regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står bag aftalen om, at virksomheder får højere F&U-fradrag.
Kort før valget, der kan “destablisere” Frankrig, melder Emmanuel Macron ud om sin kandidat til EU’s embedsværk. Kandidaten er rutineret, ligner Georg Gearløs – og har en tung fortid i techindustrien.
Arla-topchefen har op til mandagens aftale om CO2-afgift på landbruget været meget kritisk, men ser nu positive takter i udfaldet: ”Vi kan se tydelige aftryk fra Landbrug & Fødevarer i aftalen.”
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Blot otte måneder efter sit indtog på det danske marked har kinesiske Temu cementeret sin popularitet hos EU-kunderne. På grund af den store kundebase strammer EU nu grebet om netgigant. (Opdateret)