Agentur foreslår bilfri søndage som svar på oliemangel

Det Internationale Energiagentur har fremlagt en 10-punktsplan, der skal nedbringe verdens forbrug af olie.
Det Internationale Energiagentur foreslår bilfrie søndage som dem, vi havde i Danmark i 1973. | Foto: Ib Jensen/POLARCHIVE
Det Internationale Energiagentur foreslår bilfrie søndage som dem, vi havde i Danmark i 1973. | Foto: Ib Jensen/POLARCHIVE
AF RITZAU

Da oliekrisen var på sit højeste i 1973, indførte Danmark i lighed med andre lande bilfri søndage. Det skulle nedbringe forbruget af benzin. Nu foreslår Det Internationale Energiagentur (IEA), at man gentager forsøget. Det sker i lyset af det faldende udbud af olie på verdensmarkedet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

IEA har fremlagt en 10-punktsplan. Planen kan ideelt set nedbringe efterspørgslen på olie med 2,7 millioner tønder hver dag, hvis alle de højest industrialisere lande indfører den. Det svarer til den mængde olie, som alle biler i Kina forbruger dagligt.

”Som en konsekvens af Ruslands rystende aggression mod Ukraine kan verden meget vel stå over for det største chok i olieudbuddet, som er set i årtier. Det vil få stor betydning for vores økonomier og samfund,” siger Fatih Birol, der er chef for agenturet.

Foruden forbud mod kørsel om søndagen foreslår IEA, at man sænker hastigheden på motorvejen med ti kilometer i timen, at man opfordrer til at arbejde hjemme tre dage om ugen, og at man gør offentlig transport billigere.

De 10 punkter er at betragte som midlertidige foranstaltninger, som skal afbøde virkningerne af det faldende udbud af olie, indtil de enkelte lande får gennemført omstillingen til grøn energi.

IEA opfordrer desuden de olieproducerende Opec+-lande til at skrue op for den aktuelle produktion, så der tilføres mere olie til verdensmarkedet.

Oligarker forlader selskab med andel i Nordsø-eventyr

EU indfører handelsforbud mod russiske olieselskaber

EU retter nye sanktioner mod Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter