Rusland og USA nægter at tale sammen ved store økonomiers møde

Ved G20-møde i Indonesien siger store lande i samlet flok fra over for Ruslands krig mod Ukraine.
Der var tvivl om, hvorvidt Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ville deltage ved G20-mødet på Bali. Det gør han, men han mødes ikke med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, under mødet.
Der var tvivl om, hvorvidt Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ville deltage ved G20-mødet på Bali. Det gør han, men han mødes ikke med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, under mødet.
af ritzau

USA og Rusland vil ikke tale sammen ved G20-mødet i Indonesien. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, har ved mødet for udenrigsministre fra 20 af verdens største økonomier gjort det klart, at han ikke ser nogen grund til at mødes med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Årsagen er Ruslands invasion af Ukraine. Så længe Rusland fortsætter ad den sti, er der ikke grund til at mødes, mener Blinken. Og Lavrov gider ikke rende efter Blinken, når han åbenlyst ikke vil mødes.

”Det var ikke os, som droppede kontakten. Det var USA,” siger han.

USA forsøger at isolere Rusland på verdensscenen, og G20-mødet er ingen undtagelse. Ved mødet siger G20-landene i samlet flok fra over for Ruslands krig.

”Det, vi allerede har hørt i dag, er en stærk stemme fra rundtomkring i verden om at få afsluttet aggressionen,” siger Blinken fredag.

Forud for mødet på Bali har Blinken drøftet krigen i Ukraine med sine franske og tyske kolleger. Her har de blandt andet talt om, hvordan man kan håndtere den globale usikkerhed angående fødevarer, som ifølge parterne er opstået, fordi Rusland bevidst forsøger at ramme Ukraines landbrug.

I en tale ved G20 fredag taler Blinken med store ord over for Rusland.

”Ukraine er ikke jeres land. Det er deres korn, ikke jeres korn. Hvorfor blokerer I havnene? I bør lade kornet komme ud,” siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ruslands Lavrov er ikke imponeret over de vestlige landes budskaber ved mødet.

”Vores vestlige partnere forsøger at undgå at tale om globale økonomiske emner. Fra det øjeblik, de begynder at tale, kaster de sig ud i kritik af Rusland,” siger han.

G20-mødet har fokus på global usikkerhed om fødevarer og energi.

Putin om invasion af Ukraine: Vi er kun lige begyndt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også