Der er torsdag rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor banken skal tage stilling til hvor meget den toneangivende rente skal forhøjes. For en forhøjelse er så godt som sikker - kun størrelsen af forhøjelsen er til diskussion.
Langt de fleste økonomer ser 25 basispoint som den mest sandsynlige størrelse for den første rentestramning i ti år fra ECB, mens der også er nogle, som forventer en forhøjelse på 50 basispoint. Renten er i øjeblikket minus 0,50 pct. Ifølge finansmediet Bloomberg News er det dog kun 4 ud af 53 adspurgte økonomer, som venter en renteforhøjelse på 50 basispoint.
Derimod er der tættere løb, når man ser på, hvad der bliver indgået af væddemål på de finansielle markeder, skriver Bloomberg News.
Den skyhøje inflation kunne indikere behov for en større forhøjelse, men problemerne med de gældstyngede sydeuropæiske økonomier får ECB til at holde igen.
Nationalbanken i Danmark ventes at følge i hælene på ECB, hvis det ender med en renteforhøjelse, hvilket skal ses i lyset af den danske fastkurspolitik over euroen.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte onsdag i 1,53 pct. Det var 6 basispoint mindre, end da markedet lukkede dagen forinden.
Dansk investeringslyst kan lide et knæk af rentestigning
Dansk boligmarked kommer til at mærke ECB-rentestigning