Økonom: Prisstigninger i eurozonen svækker købekraften
I de lande, der har euro som møntfod, lå forbrugerpriserne i september 9,9 procent højere end for et år siden. Det viser tal fra statistikkontoret Eurostat.
I august var priserne 9,1 procent højere end året før. Det viser, at prisstigningerne, også kaldet inflationen, tager til.
For hele EU ligger de årlige prisstigninger på 10,9 procent, og det er altså med til at svække forbrugernes købekraft, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI).
”Europa er ramt af den højeste inflation i mere end 40 år. Inflationen svækker europæernes købekraft og er ved at tage livet af opsvinget i europæisk økonomi.”
”De fleste prognoser indeholder meget magre vækstudsigter for det kommende år,” siger han i en skriftlig kommentar.
Inflationen ser værst ud i Baltikum, hvor den ligger over 20 procent i både Letland, Estland og Litauen.
”Den høje inflation hærger overalt i Europa. 18 lande i EU kæmper nu med tocifrede inflationsrater,” konstaterer Allan Sørensen.
Det svarer til to tredjedele af de 27 EU-medlemslande.
Det er fortsat de stigende energipriser og fødevarepriser, som driver inflationen. Det fremgår af Eurostats opgørelse.
Energipriserne og fødevarepriserne er i eurozonen steget henholdsvis 40,7 og 11,8 procent over det seneste år.
Ifølge Kristian Skriver understreger stigninger med al tydelighed, at inflationen langtfra er ved at være under kontrol i de 19 eurolande.
”Det giver store panderynker hos Den Europæiske Centralbank (ECB), der i et forsøg på lægge en dæmper på inflationen har hævet renten flere gange i år.”
”Derfor venter vi, at ECB vil hæve renten med yderligere 0,75 procentpoint ved det næste pengepolitiske møde i oktober,” vurderer han.
I september hævede centralbanken netop den ledende rente med 0,75 procentpoint. Det var den største renteforhøjelse siden 1999, hvor euroen blev dannet.
