Storbritannien sætter skat på elproduktionsselskaber op

Øget skat på elproduktionsselskaber skal være med til at lukke hul i de offentlige finanser i Storbritannien.
Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, oplyser, at elproduktionsselskaber fra 2024 skal betale mere i skat. | Foto: Toby Melville/REUTERS / X90004
Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, oplyser, at elproduktionsselskaber fra 2024 skal betale mere i skat. | Foto: Toby Melville/REUTERS / X90004
af marketwire

Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, har torsdag meddelt, at den britiske regeringen ville udvide skatten på olie- og gasselskaber til også at omfatte elproduktionsselskaber for at lukke et hul i de offentlige finanser.

Finansministeren siger, at afgiften ville blive sat op til 35 pct. fra den nuværende sats på 25 pct. Forhøjelsen vil ske fra januar 2024 frem til marts 2028. Det skriver Bloomberg News.

For elproducenterne vil de nye afgifter komme til at betyde en forhøjelse til 45 pct., skriver Bloomberg News.

Det er de stigende olie- og gaspriser i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, der har sendt husholdningernes energiregninger til rekordhøje niveauer. Det har betydet den værste leveomkostningskrise i landet i flere generationer.

I øjeblikket er omkostningerne ved at producere elektricitet fra gasfyrede kraftværker normalt referencepunktet for fastsættelse af engros-elprisen, der er med til at bestemme, hvor meget folk betaler for deres energi. Det betyder, at producenter af vedvarende energi som vind- eller solenergi og atomkraftværker kan drage fordel af høje engrospriser, skriver Reuters.

Inflationen i Storbritannien på højeste niveau i 40 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også