PolicyWatch

Norge indgår milliardaftale om at hjælpe Ukraine med gas

Rusland har gjort energi til et våben i krigen, siger den norske finansminister i forbindelse med gasaftale.

Norge vil hjælpe Ukraine med gasindkøb, lyder det fra den norske finansministerTrygve Slagsvold Vedum. | Foto: OLE BERG-RUSTEN/NTB / NTB

Norge har underskrevet en aftale om at hjælpe Ukraine med gasindkøb for to milliarder norske kroner - godt 1,4 milliarder danske kroner. Det oplyser den norske finansminister, Trygve Slagsvold Vedum.

”Nu kommer vinteren for alvor i Ukraine. Russerne har gjort energi til et våben i krigen og bruger angreb på kritisk infrastruktur som et virkemiddel for at knække Ukraine. Det er yderst alvorlige brud på folkeretten og en stor udfordring for det ukrainske folk. Vores hjælp til energiforsyning er derfor vigtig for Ukraine,” siger finansministeren ifølge den norske avis VG.

Det har tidligere været kendt, at Norge ville indgå en aftale om gasindkøb til Ukraine. Den er dog først officielt underskrevet mandag.

”Det er vigtigt, at støtten bliver givet gennem en etableret og internationalt anerkendt organisation, som sikrer, at pengene bliver brugt effektivt og gennemsigtigt,” siger den norske finansminister ifølge VG.

Støtten bliver givet gennem Den Europæiske Genopbygnings- og Udviklingsbank, EBRD. Norge er den største bidragyder til bankens arbejde i Ukraine, lyder det i en pressemeddelelse fra den norske regering.

Aftale om eksport af korn via Sortehavet forlænges

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier