Biden tror stadig på et prisloft på russisk olie

EU arbejder på at få en aftale i hus om et prisloft på russisk olie, som unionen ønsker at indføre i fællesskab med G7-landene, men kan endnu ikke blive enige.
Den amerikanske præsident Joe Biden taler med pressen om bl.a. russisk olie under et besøg på en brandstation i Nantucket, Massachusetts i USA i forbindelse med "Thanksgiving" den 24. november. Mandel NGAN / AFP) | Foto: Mandel NGAN / AFP
Den amerikanske præsident Joe Biden taler med pressen om bl.a. russisk olie under et besøg på en brandstation i Nantucket, Massachusetts i USA i forbindelse med "Thanksgiving" den 24. november. Mandel NGAN / AFP) | Foto: Mandel NGAN / AFP
Af Marketwire og Reuters

Den amerikanske præsident, Joe Biden, siger torsdag, at et prisloft på russisk olie, som foreslås af USA og dets vestlige allierede, er i spil.

Han tilføjer, at han allerede har talt med finansminister Janet Yellen om spørgsmålet.

”Det er i spil”, siger Joe Biden til journalister under et Thanksgiving-feriebesøg på en brandstation på Nantucket Island, skriver Reuters.

EU arbejder på at få en aftale i hus om et prisloft på russisk olie, som unionen ønsker at indføre i fællesskab med G7-landene.

Der er dog splittelse EU-landene imellem om, hvor højt eller lavt olieprisloftet skal sættes. Onsdag rapporterede Bloomberg News, at der blev forhandlet om et loft i niveauet 65 til 70 dollar for en tønde.

EU-diplomater håber på at kunne nå til enighed senest fredag om en aftale, der sikrer fortsat russisk olietilførsel uden at skabe prishop, men også skærer i landets indtægter.

Et prisloft i niveauet 65-70 dollar vil være betydeligt under de nuværende oliepriser. Den europæiske referenceolie, Brent, handles torsdag til 84,75 dollar for en tønde, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie koster 77,68 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter