FN skal hjælpe Afrika med transaktioner for eksport af russisk korn

Et samarbejde mellem FN og Afrika skal skabe en platform for transaktioner for russisk eksport af korn og gødning til Afrika, skriver Reuters.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En aftale, der blev indgået sidste år mellem Rusland og FN, skal hjælpe Rusland med at overvinde eventuelle hindringer for deres eksport af gødning og korn til Afrika, skriver Reuters.

Aftalen mellem FN og Rusland blev indgået samtidig med Sortehavsaftalen, som sikrer en sikker eksport af korn fra Ukraine via Sortehavet, efter den russiske invasion i februar 2022. En aftale, der er blevet forlænget af flere omgange. Senest tidligere i maj, hvor den blev forlænget med to måneder.

Om samarbejdet mellem FN og Afrika, der skal sikre transaktionerne for eksporten til Afrika fra Rusland, sagde Rebeca Grynspan, der er FN’s øverste handelsembedsmand, onsdag til Reuters:

”Vi arbejder sammen med dem Afreximbank (den Afrikanske bank red.) og laver en platform, der vil gøre det muligt at foretage en mere smidig due diligence med kunderne for at overholde sanktionerne, men tillade transaktioner af fødevarer og gødning med Afrika.”

Sortehavsaftalen og aftalen med Afrika er indgået for at afhjælpe en global godskrise efter invasionen af Ukraine, fordi begge lande leverer både korn og gødning til verdensmarkederne. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også