Danmarks Naturfredningsforening vinker farvel til direktør med øjeblikkelig virkning

Naturens interesseorganisation skal finde en ny direktør, efter at den nuværende stopper med øjeblikkelig varsel.
Søren Bojer Nielsen stopper som direktør i Danmarks Naturfredningsforening efter to år. | Foto: PR
Søren Bojer Nielsen stopper som direktør i Danmarks Naturfredningsforening efter to år. | Foto: PR

Mandag var sidste arbejdsdag for Søren Bojer Nielsen som direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

"Det har været et stort privilegium at få lov til at stå i spidsen for Danmarks Naturfredningsforening. Og jeg vil gerne takke medarbejdere, hovedbestyrelse og organisationens grønne ildsjæle for et godt og tillidsfuldt samarbejde, udtaler Søren Bojer Nielsen i meddelelsen og fortsætter:

"Når vi har valgt at stoppe samarbejdet, handler det om strategiske og ledelsesmæssige uenigheder. Her har vi ikke kunne finde hinanden. Men ikke desto mindre skilles vi som venner, hvilket jeg sætter stor pris på."

Søren Bojer Nielsen har været direktør i foreningen siden 2017.

Danmarks Naturfredningsforening skriver selv, at organisationen forventer at have fundet en ny direktør inden udgangen af april. Indtil da kommer ledelsen i foreningen til at bestå af vicedirektør Michael Leth Jess og præsident Maria Reumert Gjerding.

Maria Reumert Gjerding var medlem af Folketinget for Enhedslisten, indtil hun i april 2018 skiftede til stillingen som præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også