Det gælder om at komme hurtigt og kraftfuldt ud af starthullerne, hvis danske vækstvirksomheder skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Derfor er der brug for mere risikovillig kapital tidligere i opstartsfasen.

Det fortæller Vækstfondens nye adm. direktør Rolf Kjærgaard, der både i Danmark og på globalt plan oplever et stigende behov for store beløb meget tidligt i virksomhedernes liv.

"Når det gælder markedet for risikovillig kapital, oplever vi en stigende efterspørgsel. Og vi oplever, at kravet til, hvor meget kapital du skal kunne trække ind til virksomheder, som virkelig skal internationaliseres, som virkelig skal skalere, de stiger. Investeringsrunderne bliver større og større," siger Rolf Kjærgaard til PolicyWatch.

Efter at have arbejdet i Vækstfonden i 17 år senest som investeringsdirektør, har han netop overtaget posten som topchef efter Christian Motzfeldt, der efter godt 18 år i Vækstfonden har ønsket at stoppe.

Den nye mand i spidsen har som investeringsdirektør oplevet, at behovet for risikovillig kapital er steget.

"Er du ikke i stand til at trække den kapital til, men dine konkurrenter kan, så risikerer du at blive hægtet af alene af den grund. Derfor er det vigtig, at økosystemet kan understøtte virksomhederne og investorerne, og at Vækstfonden også selv kan investere med," siger han.

Har Vækstfonden kapacitet til det, som det er nu?

"Vi har den kapacitet og den kapital, vi råder over i dag, og den arbejder vi jo hele tiden med at få bragt i spil bredest muligt. Vi kan se, at der er en tendens til, at der skal rejses mere kapital for at finansiere kraftig vækst særligt inden for teknologiområdet."

Regering bør lytte til vækstteam

Rolf Kjærgaard håber, at den nye regering lytter til VLAK-regeringens vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi, der i januar i år kom med sine anbefalinger.

Blandt andet mente vækstteamet, der havde Cowi-topchef Lars-Peter Søbye som formand, at Vækstfonden kan spille en større rolle i forhold til at sende danske iværksættervirksomheder ud over rampen til global succes.

"Adgangen til egenkapitalinvesteringer i grønne vækstvirksomheder skal styrkes hele vejen gennem virksomhedernes opstarts-, vækst- og accelerationsfaser, for eksempel via en målrettet indsats i Vækstfonden," skrev vækstteamet i sin rapport.

"Det er helt klart et billede, vi genkender," siger Rolf Kjærgaard og tilføjer:

"Det er en stadig større udfordring at rejse kapital til hård teknologi, for det er noget helt andet, end hvis du designer en app og kan få de første kunder i butikken med det samme. Det sidste kræver jo dybest set en bærbar computer, og så er du i gang. Men hvis du skal bygge en løsning til vandrensning, hvor du først skal investere i et anlæg for at demonstrere teknologien, så kræver det hurtigt rigtig mange millioner."

Vækstfonden kan ifølge Rolf Kjærgaard godt i dag hjælpe virksomheder, der har store investeringsbehov, "men der er bestemt brug for mere kapital til den del af økosystemet, som vi også har peget på i forskellige sammenhænge," siger han.

S vil styrke Vækstfonden

Der er muligvis håb forude for kapitalhungrende vækstvirksomheder, for Socialdemokratiet har lagt op til en styrkelse af Vækstfonden. Blandt andet sagde socialdemokraten Benny Engelbrecht, der sidenhen er blevet transportminister, til PolicyWatch for en måned siden, at Vækstfonden skal have mere kapital at investere for.

Konkret har S i sit erhvervsudspil fra februar i år foreslået at øge bevillingen til vækstkautionsordningen med 50 mio. kr. over en treårig periode. Igennem ordningen kan mindre virksomheder få lån i banken ved, at Vækstfonden kautionerer for lånet.

"Det er en rigtig god idé. Vi oplever, at der er en rigtig pæn efterspørgsel på vækstkautionerne, fordi de løser en helt konkret udfordring for de virksomheder, der skal bruge en million til at købe en ny maskine, åbne en ny butik, eller hvad det nu måtte være," siger Rolf Kjærgaard.

Den nyslåede topchef beholder i første omgang sine hidtidige ansvarsområder, og dermed er Vækstfondens direktion aktuelt en mand i undertal og består af Rolf Kjærgaard og finansdirektør Jacob Hübertz.

Det er ikke givet, at der skal ansættes en ny investeringsdirektør, siger Rolf Kjærgaard, der vil bruge lidt tid efter sommerferien på at overveje, hvordan Vækstfondens ledelse skal se ud fremover.

Intet skrigende behov for at lave om

Ud over de mulige ændringer af organisationen er meldingen fra den nye direktør, at Vækstfonden vil ligne sig selv med ham i spidsen.

"Jeg ser ikke noget skrigende behov for at lave en hel masse om. Det handler snarere om at bygge videre på det, der er derude," siger Rolf Kjærgaard.

Det betyder blandt andet, at Vækstfonden vil fortsætte sit arbejde med at udvikle partnerskaber med blandt andet kapitalfonde, business angels og etablerede virksomheder. Og så skal Vækstfonden sammen med partnerne finde Danmarks styrkepositioner.

"Et inspirerende eksempel er robotklyngen. Det tog 30 år at nå dertil, hvor vi står i dag, så det er ikke noget, man lige bygger fra den ene dag til den anden. Men det, vi i fællesskab har skabt der, giver blod på tanden til at bygge videre," siger Rolf Kjærgaard og tilføjer:

"Det er det arbejde, vi gerne for alvor vil tage fat på nu sammen med andre aktører derude - investorer, iværksættere og etablerede virksomheder - for at se på, hvor det er, vi har nogle styrkepositioner i Danmark, og hvad vi i fællesskab kan gøre for at cementere dem og bygge videre på dem."

Rolf Kjærgaard er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1996. Inden han kom til Vækstfonden for næsten 18 år siden, arbejdede han som national ekspert i EU-Kommissionen og specialkonsulent i Erhvervsministeriet.

Vækstfonden udpeger ny direktør