Region vil inspirere flere til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse

Flere unge i Region Hovedstaden skal inspireres til at søge ind på de såkaldte STEM-uddannelser, mener regionspolitikerne, der er enige om at afsætte fire mio. kr. om året til at gøre de naturvidenskabelige fag mere attraktive.
Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har samlet et flertal i regionsrådet om næste års budget for Region Hovedstaden. | Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har samlet et flertal i regionsrådet om næste års budget for Region Hovedstaden. | Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Region Hovedstadens politikere har over de kommende fire år afsat i alt 16 mio. kr. til initiativer, der skal skabe mere interesse blandt særligt folkeskolens og gymnasiernes ældste elever for at vælge en naturvidenskabelig uddannelse.

Det fremgår at det budgetforlig, som otte af regionsrådets ni partier indgik torsdag aften.

"Vi ønsker at sikre regionens virksomheder den rette arbejdskraft og bidrage til en internationalt attraktiv metropol. Der skal være god tilgængelighed til attraktive uddannelser for alle, så vi sikrer, at kommende generationer og medarbejdere er klar til fremtiden – og at alle er med,"

Ifølge regionen står virksomheder i hovedstadsområdet for halvdelen af landets arbejdspladser inden for de såkaldte STEM-fag (science, technology, engineering, math, red.), men allerede i 2025 forventer regionen at mangle 17.000 unge med kompetencer inden for disse fag.

For at sikre disse kompetencer tog den forrige regering initiativ til den såkaldte Teknologipagt, der blandt andet har som ambition at fremme samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og øge interessen for og udbuddet af kompetencer inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder.

Målet er, at 20 pct. flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år indenfor STEM-områderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også