Flere danskere vælger at forsikre sig mod ledighed via lønforsikringer, der kan supplere dagpengene og forhøje de månedlige udbetalinger, hvis man bliver arbejdsløs.

Fra 2010 til 2020 er antallet af lønmodtagere med private lønforsikringer steget fra 87.000 til 370.000. Det er en firedobling på ti år.

Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken Cevea, skriver Politiken.

Tænketanken frygter, at stigningen vil føre til et sammenbrud i dagpengesystemet.

"Vores frygt er, at lønmodtagerne i stigende grad vil vælge dagpengesystemet fra, melde sig ud af deres a-kasser og i stedet bruge pengene til at købe private forsikringsordninger," siger Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør i Cevea, til Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) anerkender, at "dagpengesystemets satser er en udfordring", som der skal ses på. Men han tør ikke love, hvornår finansieringen kan være på plads.

Senest har fagforbundet HK Privat vist sig at være så utilfreds med dagpengesystemet, at forbundet sidste efterår tegnede en kollektiv lønforsikring for sine 55.000 medlemmer via selskabet Alka for at sikre medlemmerne penge nok, hvis de mister jobbet.

Medlemmerne betaler 79 kroner om måneden for forsikringen, der i seks måneder bringer udbetalingen op på 80 procent af den løn, de fik, da de arbejdede.

Efter at ledigheden er steget med 50.000 personer, overvejer andre a-kasser noget tilsvarende. Det gælder også Akademikernes A-kasse, skriver Politiken.

Endnu er de fleste trofaste over for de a-kasser, de er tilmeldt via deres fagforeninger. Men de mange lønforsikringer bekymrer Verner Sand Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser.

Han mener, at det kan sætte den danske model under pres, at flere tegner en lønforsikring.