Prognose: I 2050 vil der være dobbelt så mange over 80 år

Der vil om 30 år være over 600.000 over 80 år i Danmark. Det svarer til en fordobling fra i dag.
Danmarks Statistik, forventer længere levealder i Danmark. | Foto: Niels Christian Vilmann//
Danmarks Statistik, forventer længere levealder i Danmark. | Foto: Niels Christian Vilmann//
AF RITZAU

De ældre vil i fremtiden udgør end markant større del af befolkningen end i dag, fordi vi forventes at leve længere.

Det viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Der i dag er omkring 282.000 personer over 80 år eller derover i Danmark, hvilket svarer til omkring fem procent af befolkningen.

I år 2030 vil tallet være 431.000, og i 2050 ventes det at være steget til 617.000 - svarende til omkring ti procent af befolkningen.

Udsigten til flere ældre vil blive en økonomisk udfordring for det danske velfærdssamfund.

Det vurderer Andreas Østergaard Nielsen, der er analysechef i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

"Jo ældre vi bliver, jo flere af os har behov for både praktisk hjælp og personlig pleje."

"Vores analyser viser, at blandt de 80-84-årige modtager en fjerdedel hjemmehjælp, mens det blandt personer over 90 år er lidt over halvdelen, som modtager hjemmehjælp."

"Det er en kæmpe udfordring, som vi står over for i ældreplejen," siger han i en skriftlig kommentar.

Regeringen har bebudet, at den vil fremlægge en velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når der kommer flere ældre i Danmark.

Den er dog blevet udsat flere gange, men ventes at blive præsenteret efter sommerferien.

Hos pensionsselskabet PFA påpeger forbrugerøkonom Carsten Holdum, at Danmark er godt rustet til en længere alderdom.

"At andelen af danskere over 80 år forventes at blive fordoblet over de kommende årtier, understreger meget konkret, at det ældreboom, som vi har talt om i efterhånden mange år, virkelig bliver til at tage at føle på.

"Rent samfundsøkonomisk er vi godt rustet til at håndtere den udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at danskernes tilbagetrækningsalder løbende stiger, og at vi i Danmark har verdens højeste pensionsopsparing per indbygger," siger han i en kommentar.

I 2050 er der også udsigt til, at en langt større andel af befolkningen er over 100 år.

I dag er der 1200 personer over 100 år i Danmark. Det ventes at være mere end tredoblet til 4300 i 2050.

De yngre aldersgruppers andele af befolkningen ventes ikke at ændre sig ret meget de kommende årtier.

Danmarks Statistik forventer, at den samlede befolkning vil vokse fra 5,84 millioner i dag til 6,3 millioner i 2050.

Det er ud fra en forventning om, at der vil blive født flere børn, end der dør, og at der vil være indvandring til Danmark.

Dansk økonomi skrumpede under anden nedlukning

Regioner slår alarm - vil have milliarder til hospitalerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også