Medicinalbranchen er på dagsordenen i EU, hvor vi lige nu arbejder på en ny strategi for branchen. Corona-pandemien kastede ny opmærksomhed på industrien i jagten på vacciner, og langt de fleste er os er nok temmelig glade for en velfungerende industri, der lagde hånden på kogepladen og lykkedes med at udvikle vacciner hurtigt. De fleste ønskede også, at vi havde produktion af vaccinerne tæt på europæerne.

Alligevel virker det som om, dén erfaring allerede er glemt igen her i Europa-Parlamentet.

I hvert fald har en stærk venstrefløj travlt med at ville forringe patentrettigheder og stille masse nye krav til EU’s medicinalvirksomheder - i stedet for at diskutere noget af det allervigtigste omkring medicinalbranchen: nemlig hvad vi skal gøre for at bevare EU’s konkurrenceevne.

Engang var EU den klare nummer ét i verden, når det kom til at forske i og udvikle fremtidens medicin, men på bare to årtier er vi sakket bagud. Markederne vokser mere i Kina, Indien og Brasilien, end de gør i Europa, og USA opfinder mere end dobbelt så meget ny medicin som Europa.  

Brexit har heller ikke gjort det bedre. Storbritannien er hjemsted for Europas førende forskningsinstitutioner inden for farma-branchen – Oxford og Cambridge universiteterne – og hvis den britiske regering gør som forventet og lemper på mængden af regler og papirarbejde for udviklingen af ny medicin, så bliver det markant sværere for EU at følge med.

Det er måske nemmere for en politiker at gøre sig populær i medierne ved at proklamere, at alle europæere har ret til at kunne få præcis samme medicin – og at medicin tilhører menneskeheden frem for dem, som har opfundet den. Jeg mener ærlig talt, at det er et for forsimplet verdenssyn.

Selvfølgelig skal europæere have god adgang til medicin. Men jeg kan ikke se, hvordan det skal lykkes uden en stærk industri, hvor forskning, eksperimenter og risiko kan betale sig.

Vi må ikke gøre det endnu mere besværligt at drive virksomhed i EU, for vi risikerer at dræbe den innovation, der er bydende nødvendig for et sundt, europæisk erhvervsliv, der i sidste ende skal skabe både medicin og behandling til de patienter, der ikke kan få hjælp i dag.

Man kommer ikke sovende op i konkurrencens forreste felt, og det ville klæde EU’s politikere at hjælpe den europæiske industri bedre på vej i stedet at modarbejde den. Særligt når vi står ansigt til ansigt med en hård global konkurrence.