PolicyWatch

Ritzau henter ny politisk redaktør fra egne rækker

EU-korrespondent bliver nu politisk redaktør på Ritzaus Bureau, når nyhedsbureauets mangeårige politiske redaktør Christian Braad Pedersen 1. februar drager til Bruxelles.

Anders Aarkrog Jepsen bliver politisk redaktør på Ritzaus Bureau. | Foto: Mads Claus Rasmussen

Efter mere end ti år på Ritzaus Bureau indtager Anders Aarkrog Jepsen nu posten som politisk redaktør. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Han overtager stillingen efter Christian Braad Pedersen, som bliver ny EU-korrespondent. Dermed bytter de stole på henholdsvis Christiansborg og i Bruxelles, hvor Anders Aarkrog Jepsen de seneste år har været Ritzaus EU-korrespondent.

"Alle, som kender Anders, ved, at han har et tårnhøjt ambitionsniveau, hvilket det kræver, når man har ansvaret for den politiske journalistik på Ritzaus Bureau. Anders kommer til at overtage en redaktion, hvor niveauet allerede er højt. Men han har med sin høje faglighed og sit store engagement evnerne til at videreudvikle den politiske journalistisk på Ritzau," siger Lars Vesterløkke, ansv. chefredaktør Lars Vesterløkke i meddelelsen.

Udover posten som EU-korrespondent har Anders Aarkrog Jepsen tidligere haft sin gang på Ritzaus NU-redaktion og sportsredaktionen. Han kom til Ritzau i 2010 efter fire år hos Jyllands-Posten.

"Ritzau har en nøglerolle for danske medier som leverandør af troværdig, god og aktuel politisk journalistisk, mens den udvikler og udspiller sig, og jeg ser meget frem til at bidrage til, at Ritzau fastholder og videreudvikler den position. Jeg er stolt og ydmyg over at få ansvar for en stærk og ambitiøs redaktion på Christiansborg," siger Anders Aarkrog Jepsen i meddelelsen.

Anders Aarkrog Jepsen har tilbragt de seneste tre måneder på Christiansborg og overtager nu det formelle ansvar med den politiske redaktion, fremgår det.

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier