Over en halv million logins for at se årsopgørelsen

Der er blevet logget ind for at se årsopgørelsen 512.769 gange, siden det blev muligt fredag aften.
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
AF RITZAU

Siden Skattestyrelsen åbnede for årsopgørelsen fredag aften har borgerne logget på 512.769 gange frem til klokken 7 lørdag morgen.

Det skriver Skattestyrelsen på Twitter.

Tallet er antal klik og ikke unikke brugere.

”Danskerne har vist rigtig stor interesse for vores årsopgørelse,” siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Lørdag morgen klokken 7 var der 50 minutters ventetid på at logge ind.

Ifølge en ventekurve, som Skattestyrelsen har delt på Twitter, var ventetiden længst omkring midnat natten til lørdag. Da var der knap 300 minutters ventetid.

I alt 4,8 millioner danskere kan tilgå deres årsopgørelsen.

Skattestyrelsen åbnede tidligere end ventet for årsopgørelsen. Efter planen skulle borgerne først have haft adgang til årsopgørelsen mandag.

”Vi er lige nu i en testweekend. Det betyder, at vi løbende justerer og tilpasser vores systemer. Så danskerne skal forvente, at der nogle gange er lidt længere ventetid end andre gange,” siger Jan Møller Mikkelsen.

Han fortæller, at der er ganske få, der tidligt lørdag morgen ikke kunne logge ind.

”Men lige nu (klokken 9.50, red.) er over 328.000 danskere i kø, og der er over en times ventetid. Så det går, som vi forventer nu.”

Det er ifølge Jan Møller Mikkelsen for tidligt at sige noget om, hvor mange der skal have penge tilbage i skat, og hvor mange der skal betale restskat.

”Vi ved erfaringsmæssigt, at tre fjerdedele af danskerne får udbetalt overskydende skat, og en fjerdedel går i nul eller skal betale restskat,” siger han.

Skattestyrelsen opfordrede fredag borgerne til at være særligt opmærksomme på, om de er berettigede til kørselsfradrag og fradrag for håndværksarbejde.

Jan Møller Mikkelsen siger, at det blandt andet er vigtigt at angive, hvor mange dage man er kørt til og fra arbejde.

Det skyldes, at mange danskere har arbejdet hjemme under coronaepidemien.

Styrelse åbner for årsopgørelser før tid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter