PolicyWatch

3F-medlemmer tror på jobmuligheder i grøn omstilling

Blandt andet øget affaldssortering og energirenovering vil give muligheder for nye og spændende job. Det viser en rundspørge blandt medlemmer af 3F.

Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Et flertal blandt medlemmer af landets største fagforbund 3F ser optimistisk på, hvordan den grønne omstilling vil påvirke deres jobsituation.

Det skriver 3F på baggrund af en rundspørge foretaget af Analyse Danmark blandt 996 repræsentativt udvalgte medlemmer.

60 pct. af de adspurgte erklærer sig enige i, at den grønne omstilling giver gode muligheder for nye og spændende job. De grønne job findes inden for blandt andet produktion af vindmøller og solceller, affaldssortering og energirenovering.

14 pct. af de adspurgte ser den grønne omstilling som en trussel mod deres job, og over halvdelen af de adspurgte, 56 pct., svarer i rundspørgen, at de er enige i, at det kan blive nødvendigt at bevare ”sorte”, CO2-tunge arbejdspladser i Danmark, da de ellers bare vil rykke til lande, hvor de producerer på en endnu mere klimabelastende måde.

3F’s formand, Henning Overgaard, siger på baggrund af rundspørgen, at den store opgave bliver at få flyttet både ufaglærte og faglærte medlemmer fra de sorte job, der lukkes, over i nye, grønne job, og til det skal politikerne være klar til at investere massivt i efteruddannelse og opkvalificering.

Grøn aftale vil kræve 105.000 flere årsværk at realisere

Life science-sektoren har skabt over 10.000 jobs på fem år i Østdanmark

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier