FH-top frikendt i Risgaard-sag om upassende adfærd

Mindst tre af sagerne, der er belyst i rapporten, anses som værende så velbelyst, at de er beviselige.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Advokatundersøgelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) frikender FH-toppen for at skulle have begået fejl i håndteringen af sager om upassende adfærd fra tidligere FH-boss Lizette Risgaard.

Det siger Morten Skov Christiansen, FH’s fungerende formand, på et pressemøde torsdag aften.

Mindst tre af sagerne, der er belyst i rapporten, anses som værende så velbelyst, at, advokatfirmaet bag undersøgelsen mener, det er beviseligt, og at der har været tale om upassende adfærd med seksuelle toner.

”Der har ikke været tale om handlinger, hvor der er brud på lovgivningen. Men vores vurdering er, at Lizette Risgaard som leder med fremtrædende magtposition i flere tilfælde har haft upassende adfærd,” siger Morten Skov Christiansen.

Morten Skov Christiansen er flankeret af Elisa Rimpler, formand for Bupl og formand for Whistleblower-udvalget i FH’s forretningsudvalg.

Hun fortæller, at der har været 25 episoder. Men de 25 kan godt være gengangere fortalt af forskellige personer.

Nogle af episoderne er ”ord mod ord”.

”Det vurderes af advokaterne, af de tre sager, der kan dokumenteres, er med seksuelle undertoner,” siger Elisa Rimpler.

Det er midlertidigt ikke medarbejdere i FH, derfor er der ikke tale om overtrædelse af arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven, og derfor er der ikke grundlag for et retsligt efterspil, siger hun.

Men vurderingen er, at de tilfælde er i strid med FH’s nuværende kodeks.

Det er advokathuset Kromann Reumert, der har stået for rapporten, som er bestilt af FH.

Den blev sat i værk efter en række mænd tilknyttet FH fortalte til Berlingske og Ekstra Bladet om upassende berøringer fra Lizette Risgaard i hendes tid som formand.

Lizette Risgaard gik i modoffensiven tirsdag aften i et interview med Finans, hvor hun afviste at have haft upassende adfærd eller ”gramset på nogen”.

”Vi betragter sagen som afsluttet. Der kommer ikke noget juridisk efterspil fra os,” siger Morten Skov Christiansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også