Konservative-bagland indstiller omstridt EU-profil til genvalg

To vælgerforeninger vil have Pernille Weiss genvalgt som Konservatives spidskandidat til Europa-Parlament.
Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
AF RITZAU

to lokale vælgerforeninger for De Konservative har besluttet at indstille Pernille Weiss til genvalg som spidskandidat til valget til EU-Parlamentet.

Det skriver De Konservatives vælgerforeninger på Fanø og i Silkeborg i en pressemeddelelse.

De Konservative vælgerforeninger lægger hermed op til, at partiets landsråd, og ikke partiets forretningsudvalg alene, i slutningen af september skal afgøre spørgsmålet om, hvem der bliver Det Konservative Folkepartis spidskandidat.

I begyndelsen af sommeren i år lød det fra De Konservative, at man droppede Pernille Weiss som spidskandidat til næste års valg til EU-Parlamentet.

Det skete som konsekvens af en intern undersøgelse, der ifølge partiet påviste et dårligt arbejdsmiljø under Weiss’ ledelse.

”Vi har ikke fået forelagt undersøgelsen. Og det er bemærkelsesværdigt, at alle nuværende medarbejdere bakker Pernille op. Det er anklager fra tidligere medarbejdere,” siger Christian Lorenzen, der er gruppeformand på Fanø for De Konservative, til Ritzau.

Han understreger, at der kan være mange forskellige motiver for, at tidligere ansatte går efter deres tidligere chef.

”Vi har ikke set noget, der diskvalificerer Pernille Weiss, tværtimod. Vi har forholdt os til, at hun har gjort det rigtig godt som europaparlamentariker,” siger han.

På baggrund af den interne undersøgelse opfordrede partiets formand, Søren Pape Poulsen, Weiss til at trække sig. Det var ikke en opfordring, hun imødekom.

Christian Lorenzen siger, at det kan være, at nogen finder det problematisk, at vælgerforeningerne lægger op til noget andet, end hvad partiets formand tidligere har meldt ud.

”Men det er en beslutning for landsrådet,” siger han og tilføjer:

”Vi vil ikke være med til at henrette nogen uden rettergang. Det er et ønske om, at vi agerer som et demokratisk funderet parti, og at forretningsudvalget ikke agerer alene.”

De Konservative afholder landsrådsmøde i Herning den 23. og 24. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter