Nyt Aarhusiansk partnerskab skal få psykisk sårbare ind på arbejdsmarkedet

Aarhus Kommune, SIND Erhverv og IPSCenter Danmark er gået sammen i et nyt socialt investeringsprojekt. Målet er at hjælpe borgere med en psykisk lidelse eller psykisk sårbarhed ind på arbejdsmarkedet.
Vi ser sociale effektinvesteringer som en ny og spændende samarbejdsmodel, der rummer et stort potentiale for borgere, der gerne vil skifte en tilværelse på kontanthjælp ud med beskæftigelse eller uddannelse," siger Ulrik Lund-Sørensen, der er udviklingschef i konsulentvirksomheden IPSCenter Danmark. Foto: PR.
Vi ser sociale effektinvesteringer som en ny og spændende samarbejdsmodel, der rummer et stort potentiale for borgere, der gerne vil skifte en tilværelse på kontanthjælp ud med beskæftigelse eller uddannelse," siger Ulrik Lund-Sørensen, der er udviklingschef i konsulentvirksomheden IPSCenter Danmark. Foto: PR.

8 ud af 10 borgere i alderen 18 til 64 år med psykiske lidelser står uden for arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Psykiatrifonden. Det skal der gøres noget ved, mener man i Aarhus Kommune, hvor man i samarbejde med med SIND Erhverv og konsulentvirksomheden IPSCenter Danmark har taget initiativ til et nyt socialt investeringsprojekt. 

Projektet, der sættes i gang i januar, finansieres med tre millioner kroner af Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune. Målgruppen er aktivitetsparate borgere over 30 år på kontanthjælp, der kæmper med psykiske lidelser, og hvor den psykiske sygdom gør det svært at starte i job eller at blive i job eller uddannelse. 

En central del af projektet er den såkaldte IPS-indsats, der dækker over individuelt planlagt job med støtte. I et IPSCenter-forløb indgår enkeltplads-forløb og uddannelsesprogrammer, som leveres til kommunale jobcentre. 

”Vi ser sociale effektinvesteringer som en ny og spændende samarbejdsmodel, der rummer et stort potentiale for borgere, der gerne vil skifte en tilværelse på kontanthjælp ud med beskæftigelse eller uddannelse. I den kontekst er det en virkelig glædelig nyhed, at Aarhus Kommune nu sætter ind på området med en så massiv investering,” siger Ulrik Lund-Sørensen, der er udviklingschef i IPSCenter Danmark. 

Virksomme ingredienser krydres med nye elementer

SIND Erhverv indgår som partner i projektet. På den måde kombineres principper og arbejdsmetoder fra IPSCenter Danmark med værktøjer fra SIND Erhvervs værktøjskasse. 

”Vi har i SIND Erhverv gennem mange år hjulpet sårbare i job med stor succes. Vi ser frem til samarbejdet med IPSCenter Danmark, hvor der gennem IPS-metoden bliver arbejdet med flere redskaber til at understøtte psykisk sårbare borgere på deres vej tilbage til arbejdslivet. Indsatsen er målrettet borgere, som har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet - ikke kun grundet funktionsnedsættelse, men også på grund af et begrænset netværk. Derfor arbejdes der både med netværksdannelse mellem deltagerne og med at inddrage pårørende,” fortæller Jonna Winther, der er afdelingsleder i SIND Erhverv. 

Ambitiøse målsætninger

Det sociale investeringsprojekt kører som pilotprojekt i en toårig periode med klart , og parterne har i projekteringsfasen opstillet klare og ambitiøse mål.

”Blandt de i alt 60 borgere, der deltager i indsatsen, er det målsætningen, at mindst 50 procent af dem med betydelig grad af psykisk sårbarhed finder ordinær beskæftigelse på fuldtid eller deltid, starter i et flexjob eller optages på en kompetencegivende uddannelse. Derudover arbejder vi med en række kortsigtede mål om styrket selvværd, selvtillid og mental trivsel samt en afklaring af borgernes erhvervsinteresse og uddannelsespræferencer,” siger Ulrik Lund-Sørensen.

Som led i indsatsen er en ny hjemmeside, der informerer om projektet i Aarhus, netop lanceret. På dinvejijob.dk kan borgere, virksomheder og kommunen hente information om projektet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også