Lokalforening kritiserer proces for Aarhus' nye renseanlæg

Kritikere undrer sig over, hvorfor beslutningen om placeringen af Aarhus Rewater har trukket ud, og at planen først skal debatteres, efter at byrådet har taget stilling til den igangværende havneudvidelse.
Foto: Aarhus Rewater/PR
Foto: Aarhus Rewater/PR

Aarhus Vands store renseanlægsprojekt, Aarhus Rewater, møder kritik fra lokale kræfter, der mener, at byrådet har trukket den offentlige debat om placeringen af anlægget i langdrag.

”Jeg synes, det er meget utilfredsstillende, at vi ikke får noget at vide om renseanlægget. Det er meget frustrerende at blive holdt hen,” siger Svend Erik Kristensen, der er formand for lokalforeningen Beskyt Aarhusbugten, til Aarhus Stiftstidende.

Forslaget til Aarhus Rewater, der skal erstatte renseanlæggene i Åby og Viby samt det nuværende Marselisborg Renseanlæg, som drives af Aarhus Vand, skal byrådet tage stilling til efter sommerferien.

Ifølge embedsmænd, som avisen har talt med, skyldes forsinkelsen blandt andet, at der har skullet gennemføres to VVM-undersøgelser – en for hver af de to placeringsmuligheder for anlægget. 

Renseanlægget er en del af en stor, planlagt udvidelse i Aarhus Havn, der ventes at optage 180 hektar af Aarhus Bugt.

Udviklingsprocessen af renseanlægget gik i gang i 2017. Anlægget ventes at stå færdigt i 2028, oplyser Aarhus Vand på sin hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også