Der er aftalefrihed mellem danske virksomheder. Og det skal der blive ved med at være, mener Per Weiss, der er direktør i PMW Engineering i Roskilde.

"Principielt er vi for den fri aftale. Jeg tænker, at det næste bliver, at der pludselig også kommer nogen og bestemmer, hvordan maskinerne skal se ud, og hvordan vi skal levere dem," siger Per Weiss. PMW Engineering udvikler og producerer udstyr til emballagehåndtering.

Per Weiss stiller sig uforstående over for meldinger fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der i tirsdagens Jyllands-Posten lagde op til at lovgive om, hvor lang tid der maksimalt må gå, fra en virksomhed lægger en ordre hos en anden virksomhed, til hvornår betalingen skal ske.

Melding fra S og DF kommer blandt andet i kølvandet på en rundspørge fra SMVDanmark, der viser, at 43 pct. af organisationens medlemsvirksomheder oplever, at deres kunder betinger sig mere end 30 dages betalingsfrist. Lange betalingsfrister kan påvirke likviditeten negativt i særligt mindre virksomheder.

"Vi vil gerne opfordre de relevante ministre til at indkalde partierne til en forhandling. Vi er overbevist om, at den udvikling, vi ser med længere betalingsfrister, hvor de små og mellemstore virksomheder har svært ved at sige stop, er noget, vi som lovgivere er nødt til at skride ind over for," sagde Thomas Jensen, der er erhvervsordfører i Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten.

"Det bliver værre og værre"

Per Weiss genkender billedet af, at små og mellemstore virksomheder presses til længere betalingsfrister. Han har selv oplevet, hvordan kontraktforhandlingerne er blevet hårdere og hårdere i årene efter finanskrisen.

"Det bliver værre og værre. Det kan være betalingsbetingelserne i forhold til tid, kontantrabatter, danske kunder, der stiller krav om betalinger i euro – det er også noget bøvl. Der er mange forskellige facetter i det," siger han.

Alligevel er lovgivning ikke den rigtige løsning på problemet, mener Per Weiss. I stedet skal små og mellemstore virksomheder blive bedre til at forhandle, lyder opfordringen.

"Mit første argument er, at vi er en maskinvirksomhed, vi er ikke en bank. Det ved de jo godt, når man siger det. Men alligevel vil de jo gerne have, at man skal agere bank rent monetært for dem." 

Ødelægger konkurrencen

Heller ikke i Rose Holm A/S i Lynge ønsker man sig yderligere politisk indblanding på aftaleområdet.

"Hvis man gør noget lovgivningsmæssigt i Danmark, så har vi stadigvæk problemet, og det gør bare, at vi konkurrencemæssigt slet ikke kan være med i forhold til udenlandske virksomheder. Så derfor ser vi det mere som en hæmsko, hvis man går ind og laver lovgivning på det her område," siger Ann Rose Bokkenheuser, der er adm. direktør i Rose Holm A/S, som producerer gevind til industrien.

"Vi hører fra de store virksomheder, at det bare er sådan det er. Det er faktisk ikke til forhandling. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at vi ikke vil have betaling efter 90 dage. Så siger de, at så finder vi bare en anden," siger Ann Rose Bokkenheuser.

"Det ville ramme alle vores leverandører men ikke vores kunder, for de ville altid have et ord at skulle have sagt. Jeg tror simpelt hen ikke, at man lovgivningsmæssigt vil kunne få fat i virksomheder, der er globale, og vi arbejder jo med globale virksomheder."

Slå koldt vand i blodet

I interesseorganisationen Dansk Industri (DI) er man nu gået i gang med at kortlægge problemstillingen. For et halvt år siden var det ellers opfattelsen af, at der var en forholdsvis normaliseret situation, når det gjaldt betalingsfrister.

"Nu er der blevet rejst den her diskussion, og vi kan se, at der er nogle steder, hvor der virkelig er pres på. Det er med at få de eksempler frem, så vi kan blive klogere på, hvad det er, der ligger bag. Det er det, vi er i gang med nu i en dialog med en lang række af vores medlemsvirksomheder, og vi kommer også til i det nye år at lave en stor undersøgelse af området," siger Kent Damsgaard, der er direktør i DI.

Han mener, at Christiansborg bør slå koldt vand i blodet, før man gennemfører ny lovgivning på området.

"Vi advarer imod, at man - uden at have gravet sig ned i problemstillingen - begynder med at lovgive om et eller andet, for hvis vi ikke ved, hvad det er, der ligger bag det her og hvor udbredt det er, så risikerer vi at gøre mere skade end gavn," siger Kent Damsgaard. 

I Dansk Erhverv mener man ikke, at det er den rigtige løsning af ændre de danske regler på området.

"De virksomheder, som har længere betalingsfrister, er selv i konkurrence med udenlandske selskaber. Så det vil blot skubbe problemet rundt og generelt skade danske virksomheders konkurrence mod udenlandske virksomheder, hvis man fra dansk side vælger at indskrænke aftalefriheden på området," siger Kristian Aagaard Bach Mortensen, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.  

K: Overlad det til virksomhederne selv

Til Jyllands-Posten udtalte justitsminister Søren Pape (K) onsdag, at han nu vil tage en drøftelse med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) om problemstillingen. Men Anders Johansson, der er gruppeformand i Det Konservative Folkeparti, synes ikke, at der skal ny lovgivning til på området.

"Der er aftalefrihed, og det vil sige, at man fuldstændigt selv bestemmer, når man indgår en aftale to virksomheder imellem. Det gælder hvordan betalingsfristen skal være, hvilke opgaver, der skal løses og hvordan betalingerne skal falde," siger Anders Johansson og tilføjer:

"Det er fuldstændigt op til virksomhederne at aftale det indbyrdes. Det synes jeg egentlig ikke, at vi skal til at lovgive."