Kraftig stigning i nyoprettede enkronefirmaer: Politikere frygter fusk

Da regeringen og Dansk Folkeparti 28. februar i år besluttede, at afskaffe selskabsformen IVS, også kaldet enkroneselskaber, i 2021, fik en række erhvervsdrivende travlt med at oprette flere hundrede enkroneselskaber.
Det skriver Børsen.
Dagen efter den politiske beslutning, blev der således oprettet i alt 374 IVS'er, mens der i ugerne op til i gennemsnit er kommet 43 nye enkroneselskaber til om dagen. Revisor Johnny Hast Hansen har oprettet 292 IVS'er. Han siger til Børsen, at han bare udnytter et godt tilbud, mens det endnu er på hylderne. Men tilbudsjagten vækker bekymring på Christiansborg.
"Skattemyndighederne skal være ekstra opmærksomme, hvis nogle af de her selskaber begynder at indberette negativ moms," siger Det Konservative Folkepartis erhvervsordfører, Anders Johansson, til Børsen.
Også Liberal Alliance og Venstre er bekymrede. Tom Vile Jensen, der er direktør i FSR - Danske Revisorer, mener, at myndighederne bør have skærpet kontrol med de nyoprettede IVS’er. Johnny Hast Hansen afviser over for Børsen, at selskaberne er oprettet med henblik på at svindle
Ny lov kan tvangsopløse sunde selskaber
Relaterede artikler:
Ny lov kan tvangsopløse sunde selskaber
For abonnenter
Styrelse tvangsopløser tusindvis af selskaber
For abonnenter