Politikerne bør sætte sig ned nu og finde nye og mere ambitiøse og langsigtede bredbåndsmål.

Sådan lyder beskeden fra brancheforeningen for danske energiselskaber, Dansk Energi, som efterlyser fremtidige mål på området, da de nuværende er sat til 2020.

"Den nuværende målsætning løber kun et år endnu. Investeringerne i digital infrastruktur er meget landsigtede. Derfor er det også vigtigt for os at vide, hvor politikerne ser Danmark efter 2020," siger branchechef for telepolitik i Dansk Energi, Thomas Woldiderich.

Regeringen har sat et mål om, at alle danskere skal have adgang til 100 megabit-forbindelser i 2020. Målet er endnu ikke nået, da det i dag gælder 92 pct. af danskerne.

I dag har 73 pct. af danskerne adgang til 1 gigabit, men Dansk Energi foreslår en ny målsætning om, at alle danskere skal have gigabit-forbindelser i 2025.

"Vi vil gerne derhen, hvor det at snakke om bredbåndshastigheder bliver uinteressant, og hvor der bare er rigeligt med båndbredde ude i kablerne, i de danske hjem og virksomhederne," siger Thomas Woldiderich.

Hos teleselskabernes brancheforening, Teleindustrien, mener man ikke, at hastigheden i sig selv er den eneste faktor i at måle digital infrastruktur.

"Der er ingen tvivl om, at der fremadrettet vil være endnu større behov for gigabit-hastigheder på markedet, og behovet for hurtigt bredbånd er kraftigt voksende. Men det lyder i mine ører lidt gammeldags, planøkonomisk og måske endda uambitiøst blot at sige et højt tal for hastigheden som målsætning," skriver direktør Jakob Willer i en mail til ITWatch.

Digital infrastruktur i verdensklasse

Både Teleindustrien og Dansk Energi taler om, at Danmark skal gå efter "en digital infrastruktur i verdensklasse."

"Vi hører hele tiden om, hvor gode Danmark er på digitaliseringsfronten. Hvis vi gerne vil være en digital vindernation, så kræver det også, at man har en digital infrastruktur i verdensklasse. Det får man ved at sætte et mål, som er det øverste lag og meget ambitiøst," siger Thomas Woldiderich.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man måler digital infrastruktur, siger direktør i Teleindustrien.

"For nogle vil behovet være endnu højere gigabit-hastigheder. For andre vil behovet være højere kapacitet, lavere latency, højere sikkerhed, mobilitet, pålidelighed eller noget helt syvende," skriver Jakob Willer.

"Politikerne bør prioritere en ny plan som det første"

Selvom de nuværende mål endnu ikke er indfriet, mener Dansk Energi stadig, at mere ambitiøse mål også er realistiske, men det kræver samtidigt politiske tiltag, som bakker op om et højere mål.

"Nu er der snart valg, og en ny teleforligskreds bør prioritere en ny plan som det første. Det nytter ikke noget, at man 31. december 2020 finder ud af, hvad man vil frem mod 2025. Det skal laves i god tid," siger Thomas Woldiderich.

Hos Teleindustrien har man også fremtidige ønsker, når det kommer til målsætninger.

"Det vigtige er, at den politiske målsætning understøttes at en politik, der har fokus på at fremme et godt investeringsklima på området og på at rydde barrierer væk, så vi kan nå så langt omkring i landet med den digitale infrastruktur og skabe grundlaget for innovation og udvikling af fremtidens digitale tjenester," skriver Jakob Willer.

"Jeg synes egentlig også, at det er den kurs, som man har lagt i det moderniserede teleforlig, og den kurs bør man fastholde," skriver han videre.

Emnet er endnu ikke blevet taget op politisk, efter man satte et 2020-mål, fortæller Karin Gaardsted, it-ordfører i Socialdemokratiet. Men det kan ændre sig efter et valg.

"Det er helt klart noget, der vil blive taget op efter et valg, hvis vi (Socialdemokratiet, red.) går hen og vinder. Så vil vi helt sikkert gå ind og kigge på det her område, og om målene skal opdateres. Det skal de jo, når de udløber næste år," siger hun, men vil ikke komme med et bud på en fremtidig målsætning endnu.

En politisk rettesnor

I 2010 lancerede VK-regeringen en bredbåndsmålsætning om adgang til 100 megabits til alle i 2020. Den målsætning har indtil videre fungeret som 'rettesnor' for mange af politiske tiltag, der er kommet senere hen, mener Thomas Woldiderich.

I 2013 øremærkede regeringen for eksempel 60 mio. kr. til Bornholm som et led i en vækstplan. Her satte staten krav om, at de netværk, der skulle have de penge, skulle kunne levere med teknologi, som kunne opfylde regeringens mål om 100 Mbit/s i 2020.

Thomas Woldiderich peger også på bredbåndspuljen, som hvert år uddeles til husstande i områder uden bredbånd. Her er kravene til leverandørerne også bundet op på 2020-målsætningen og hastighedskrav om 100 megabit.

Derfor mener Thomas Woldiderich også, at snoren i fremtiden skal rettes efter nogle ambitiøse målsætninger.

"En ny målsætning skal naturligvis afspejle den politik, man fører. Når man i 2020 forventer at åbne op for, at landets kommuner skal kunne lave bredbåndsudbud, hvori de stiller dækningskrav, skal en 2025-målsætning naturligvis indtænkes i sådanne udbud," siger han.

Danmark er ikke i front

På trods af at Danmark ligger i front på mange områder, når det kommer til digital infrastruktur, er der stadig andre lande, som har sat højere bredbåndsmålsætninger.

Thomas Woldiderich peger på, at man i Sverige sigter politisk efter, at 98 pct. af landet skal være dækket med gigabit i 2025. På samme måde har man i Holland en strategi, der peger mod, at "et stort flertal" af hollandske husstande i 2023 skal have adgang til gigabit-bredbånd.

I EU har man også foreslået en fælles målsætning, der går på, at de vigtigste udbydere af offentlige tjenester samt digitalt intensive virksomheder i 2025 skal have adgang til gigabitforbindelser, samt at alle byområder og væsentlige transportkorridorer skal være dækket af 5G.

TDC's kommende 5G netværk kan give anledning til at sætte nye mål, siger Karin Gaardsted. Hun er villig til at samarbejde med branchen om, hvor et fremtidigt mål skal sættes, "så der er noget at række efter," siger hun.

"Nu ruller de 5G ud i 2020, og TDC siger, de vil komme overalt med deres 5G. Det kan godt få en indflydelse på, hvordan man skal sætte målsætningerne. Det er vigtigt, vi går i dialog med branchen om, hvor det er rimeligt, vi sætter niveauet henne."

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie ITWatch.