Aarhus Kommune og A.P. Møller Holding synes et godt stykke fra målet om at nå en aftale om geotermisk varme, der ifølge planen skal række 30 år frem, og som fra starten af forhandlingerne sidste år lignede den første herhjemme bedømt på omfanget af en sådan aftale.

Ifølge Aarhus Kommunes chefforhandler, varmechef Bjarne Munk Jensen, er parterne fortsat ikke enige om de formentlig to mest centrale spørgsmål i en aftale om levering af varmt vand fra undergrunden, der skal sendes ud til fjernvarmekunderne i kommunen.

"En varmeaftale består af, hvor meget varme, der skal leveres og til hvilken pris. De spørgsmål udestår fortsat," siger Bjarne Munk Jensen, der havde en lille forhåbning om at nå til enighed med det fondskontrollerede A.P. Møller-selskab i løbet af foråret, så Aarhus Byråd kunne tage stilling til aftalen inden sommerferien.

Det er vel to ret centrale spørgsmål?

"Ja, det må man sige."

Skal det forståes sådan, at I ikke er enige?

"Ja, ellers havde vi nok haft en varmeleveringsaftale," siger Bjarne Munk Jensen, der tilføjer, at også energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tildeling af geotermiske licenser til A.P. Holding i Aarhus og Aalborg var længere undervejs end forventet, ligesom Aalborg Kommunes beslutning tidligere i år om at sende sin geotermiske kontrakt i EU-udbud modsat Aarhus, hvor kommunen har valgt at forhandle eksklusivt med A.P. Møller Holding, reelt har forsinket hele processen med nogle måneder.

I A.P. Holding kalder direktør for selskabets geotermiprojekt, Samir Abboud, forhandlingerne med Aarhus Kommune gode men hårde:

"Det er helt forståeligt, at Aarhus er meget optaget af både prisen og de øvrige vilkår i aftalen. Det er svært at vurdere, hvor lang tid sådanne forhandlinger tager, fordi Aarhus går forrest her. Det er den første type af denne kontrakt, og vi kan derfor ikke kopiere andres modeller. Det er vigtigt, at vi er grundige, og giver det den tid, der skal til. Derudover er der nogle overordnede rammebetingelser (offentlig regulering, red.), som også skal falde på plads," siger Samir Abboud.

I Aarhus skal A.P. Møller-selskabet opføre, eje og drive anlægget i op til 30 år, mens Aalborg Forsyning arbejder med en såkaldt turnkey-model, hvor det nordjyske forsyningsselskab selv vil eje og drive anlægget, når vinderen af den kommende kontrakt har opført det. En forretningsmodel, der er besluttet på anbefaling af Geotermisk Operatørselskab, Geoop, med det det tyske energiselskab Eon og Iceland Drilling i ryggen, og som er i konkurrence med A.P. Møller Holding om kontrakten i Aalborg uanset, at A.P. Møller har fået tildelt licens af Lars Chr. Lilleholt.

Hensigtserklæring med A.P. Møller

A.P. Møller Holding, Mærsk-familiens investeringsselskab, og Aarhus Kommune og A.P. Møller Holding A/S, satte i oktober sidste år deres underskrifter på en hensigtserklæring, et såkaldt Letter of Intent, om at gøre geotermi til en betydelig del af fremtidens varmeforsyning i Aarhus.

Nogle måneder forinden havde A.P. Møller Holding under stor politisk bevågenhed annonceret planer om et investere et tocifret milliardbeløb i geotermi i stor skala herhjemme med udgangspunkt i de fire tæt befolkede områder i hovedstaden, Nordsjælland, Aarhus og Aalborg.

Enhedslisten og socialdemokrater kræver ministersvar om geotermi-licenser 

Ambitionen i Aarhus er at overføre varmen fra undergrunden til radiatorerne hos 100.000 aarhusianere. Det skal give byen et skridt i retning af brændselsfri fjernvarme, lød det fra parterne dengang og med henvisning til, at der er foretaget geologiske undersøgelser, der viser, at undergrunden under Aarhus er egnet til at anvende geotermi til fjernvarmen og et potentiale, Aarhus Kommune gerne vil udnytte.

"Vi har brugt meget tid på hele princippet i at indgå en sådan kontrakt, hvor Aarhus er den første herhjemme. For begge parter er der også tale om en læringsproces, der skal bruges i andre sammenhænge, både for os og A.P. Møller Holding, og derfor tror jeg, det tager lidt længere tid, end jeg i hvert fald havde håbet på. Der findes ikke en skabelon for en geotermisk kontrakt  herhjemme, hvor A.P. Møller tager undergrundsrisikoen. Men det er klart, at en køber og sælger kan have to forskellige holdninger til, hvad prisen skal være," siger Bjarne Munk Jensen.

Dialog med Energistyrelsen

Undervejs i forløbet har A.P. Møller Holding været i tæt dialog med Energistyrelsen om mulige ændringer af regulatoriske forhold, bl.a. med et krav fra selskabet om at blive undtaget fra et af de mest centrale principper i dansk varmeforsyning, det såkaldte substitutionsprincip, for sikre garanti for de betydelige investeringer, der skal række 30 år ud i fremtiden. Princippet betyder blandt andet, at en køber af fjernvarme, i dette tilfælde Aarhus Kommune, altid skal indkøbe varme til den pris, der er lavest for forbrugerne. Videre betyder princippet, at Forsyningstilsynet kan gribe ind over for urimelige priser.

Så meget må Mærsk-familien tjene på milliardinvestering i geotermi 

Og for Aarhus Kommune har dette også betydning.

"Det kan det få, hvis den pris vi når frem til ikke er konkurrencedygtig ude i markedet. Det kan være en politisk udfordring for en ny regering, hvis man vil have geotermisk varme, og hvor meget man politisk vil det. Det tror jeg, der er politisk vilje til, men det ved vi ikke endnu," erkender Bjarne Munk Jensen.

A.P. Møllers milliardplaner i undergrunden rammer juridisk minefelt 

Ifølge EnergiWatch' oplysninger arbejder embedsmænd i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i øjeblikket på forskellige modeller, der kan sikre, at det eksisterende regelsæt ikke blikke en hindring for udvikling af geotermi i Danmark.

Hovedstadsområdets tre store fjernvarmeselskabers besluttede for nylig at åbne regionen for private geotermiselskaber som bl.a. A.P. Møller Holding og Geotermisk Operatørselskab, hvor der i lighed med Aalborg bliver konkurrence om Danmarks formentlig klart mest interessante geotermiske område.

Begge selskaber har bekræfter deres interesse for at ansøge Energistyrelsen om licens, når den formentlig kommer i udbud efter sommerferien, ligesom de finder undergrunden i hovedstadsområdet med meget store mængder vand og den store efterspørgsel med over en mio. fjernvarmeforbrugere interessant.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie EnergiWatch.