De seneste år har supermarkederne skruet op for indsatsen mod spild af fødevarer. Og forbrugerne er blevet mere villige til at købe varer, der nærmer sig udløbsdatoen.

Men butikkerne vil gerne være bedre til at undgå madspild.

Det fortæller fødevarechef i De Samvirkende Købmænd Anne-Marie Jensen Kerstens. Brancheorganisationen har blandt andre Rema 1000, Meny og Spar som medlemmer.

"Vi prøver hele tiden at blive bedre til at nedbringe madspild. Men vi skal huske, at det største madspild sker ude hos forbrugerne. Så det kræver en samlet indsats," siger hun.

Med en ny plan vil Socialdemokratiet forpligte detailhandlen til at mindske madspild. Det skal i første omgang ske ved at fastsætte mål for at nedbringe madspild sammen med detailhandlen.

Men hvis det ikke hjælper, er partiet parat til at lovgive og forbyde madspild. 

Hos De Samvirkende Købmænd forudser Anne-Marie Jensen Kerstens, at det vil blive svært at fastsætte mål om reduktion af madspild, der skal gælde alle supermarkeder.

Ifølge de eksisterende data bliver der smidt cirka 715.000 ton mad ud årligt i Danmark. De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild - nemlig 36 pct. eller 260.000 ton.

På andenpladsen er detailhandlen med 23 pct. eller 163.000 ton.

"Man skal finde ud af, hvordan man skal måle på reduktionen. Det er noget, vi meget gerne vil tale om, men det bliver teknisk svært", siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Hun forklarer, at spørgsmålet allerede ventes at blive diskuteret i en national tænketank mod madspild, der er blevet nedsat dette forår.

Stort set alle detailkæder arbejder allerede med at forebygge og begrænse madspild. Eksempelvis vil Salling Group, der ejer blandt andet Netto og Føtex, halvere madspildet frem mod 2030.

Og Rema 1000 har i en årrække bevidst undgået at give mængderabatter.